56 svanemærkede lejeboliger i Trige står snart klar

Der er tænkt nøje over materialevalget i 56 nye, svanemærkede lejeboliger i Byhøjparken i Trige. Den samlede bebyggelse har fået navnet Bertasminde.
Arkitekten har med enkle virkemidler varieret boligernes udtryk ved at bruge forskellige fugefarver, bearbejde murværket med f.eks. reces-murværk samt variere de enkelte huse formmæssigt. Visualisering: Luplau & Poulsen Arkitekter
Arkitekten har med enkle virkemidler varieret boligernes udtryk ved at bruge forskellige fugefarver, bearbejde murværket med f.eks. reces-murværk samt variere de enkelte huse formmæssigt. Visualisering: Luplau & Poulsen Arkitekter

Bertasminde

  • Supplerende adresse: Byhøjparken
  • Bygherre: Jomo Invest
  • Arkitekt: Luplau Poulsen Arkitekter
  • Totalentreprenør: D4 Group
  • Ingeniør: Stokvad Rådgivende Ingeniører
  • Landskabsarkitekt: ArkPlan
  • Byggestart: September 2022
  • Forventes færdigt: Marts 2024
  • Anslået budget: 130 mio. kr.
  • Omfang: 7.500 kvm, 2 etager, 22 bygninger, 99 lejelejligheder. Projektet omfatter opførelse af 99 svanemærkede boliger ved Trige fordelt på 41 rækkehuse (etape 1, 2 og 3), 3 villaer (etape 3), 56 etageboliger (etape 4, 5 og 6) samt et fælleshus.
  • Bæredygtighed: Svanemærket
  • Kilde: SMART/Byggefakta

Om få måneder har totalentreprenøren D4 Group færdiggjort de sidste etaper af boligområdet Bertasminde i Byhøjparken i Trige ved Aarhus for bygherre og søsterselskabet Jomo Invest. De sidste tre etaper består af 56 svanemærkede etageboliger.

Luplau & Poulsen Arkitekter har tegnet de 56 lejeboliger på 91-102 kvm efter bygherres vision om at forene komfort, æstetik og bekvemmelighed.

– Det har været vigtigt for os, at boligerne ikke ligner alle mulige andre boligprojekter. Derfor har vi, i samarbejdet med Luplau & Poulsen Arkitekter, gjort meget ud af boligerne, og vi er meget tilfredse med, hvordan det er endt ud. Vi har skruet på de små detaljer, som har skabt nogle unikke boliger, hvor der ikke er overladt noget til tilfældighederne, siger Morten Petersen, der er direktør i både Jomo Invest og D4 Group.

Etape 1, 2 og 3 blev afleveret i hhv. april, juli og september 2023.

Opmærksomhed på byggeprocessen

Boligerne i Bertasminde henvender sig til mange forskellige aldersgrupper, og der er derfor etableret faciliteter, der gerne skal samle beboerne i området. Det drejer sig om legeplads, udendørs fitness, shelters, bålsted, petanquebane og fodbold. Alt sammen bindes sammen af skoven, hvor der er anlagt et nyt stisystem.

Alle 99 boliger er blevet svanemærkede, hvilket Morten Petersen er særligt stolt over:

– Vi har været ekstra opmærksomme på at udvælge materialer, byggeprocessen, brugsfasen og affaldsfasen. Boligerne er 10 % mere energivenlige end andre nye boligbyggerier, og der er mere fokus på bl.a. lysindfald.

Relateret indhold