Ifølge det seneste regnskab har virksomheden en egenkapital på 33 mio. kroner. Alligevel har det ikke været muligt at betale det beløb, som Gældsstyrelsen kræver.
Til Ekstra Bladet oplyser virksomheden, at “umiddelbart efter at selskabet modtog konkursbegæringen, har selskabet med bistand fra selskabets revision og med juridisk bistand indledt et udredningsarbejde. Mens udredningsarbejdet har stået på, har det været forsøgt at sikre den fortsatte drift ved at undersøge mulighederne for at tilføre Altan.dk mere kapital og/eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Dette har ikke været muligt.”
Til tv2 oplyser Altan.dk, at en ledende medarbejder på baggrund af undersøgelsen er blevet bortvist og politianmeldt efter “uregelmæssigheder i selskabets bogholderi.”
Læs også: Fremtidens altan skal passe bedre på miljøet
Altan.dk er en af Danmarks største virksomhed indenfor levering og etablering af elevatorer og altaner til eksisterende etageejendomme. Ifølge Altan.dks hjemmeside monterer virksomheden over 3.000 altaner og ca. 25 elevatorer i Danmark og Sverige om året.
Læs også: Altan.dk hiver positivt regnskab hjem trods træg byggesagsbehandling
Virksomheden beskæftiger mere end 150 medarbejdere, som er fordelt på administrative medarbejdere og montører i altan- og elevatorafdelingen samt i Danmark og Sverige.
Mens den danske afdeling blev etableret for over 20 år siden (tidligere som RBE.dk), er den svenske afdeling relativt ny.
Læs også: Altan.dk træder ind på renoveringsmarkedet
Cathrine Wollenberg Zittan fra Kammeradvokaten er blevet indsat som kurator i virksomheden.