I perioden 2015-2022 udgjorde boligbyggeri ca. en tredjedel af de samlede nyopførte kvadratmeter i Danmark.
Dermed går en stor del af landets ressourcer til opførelsen af nye boliger samtidig med, at byggeriet står for 30 % af Danmarks CO2-udledning.
For at minimere ressourceforbrug og CO2-udledninger er byggebranchen nødt til at kortlægge og implementere mindre klimabelastende måder at opføre boligbyggeri, der samtidigt sikrer sunde og attraktive boliger.
Læs også: Ikano Bolig sætter gang i Vinge: “Kan blive et fyrtårn for fremtidigt boligbyggeri”
Sådan lyder det fra Realdania, som henviser til modellen Reduction Roadmap, der er udarbejdet som en del af initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, støttet af foreningen og Villum Fonden.
Ifølge modellen skal nybyggeri af boliger reducere udledningen med 96 % og således ned på 0,4 kg CO2-ækv/m2/år inden 2030 – hvis Danmark kun skal forbruge den del af klodens ressourcer, der tilkommer os:
– Vi er nødt til at ændre måden, vi bygger på i Danmark. Og det kræver, at vi ikke kun udvikler ny viden, men også samler og deler den viden, der allerede eksisterer, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.
Læs også: Milliardprojekt indviet i Valby – 800 deltog i festen
– Rapporten viser, at der findes mange gode eksempler på, hvordan vi kan bygge med et lavere klimaaftryk. Den viden har vi nu samlet med et ønske om at dele den med alle de aktører i det byggede miljø, der er interesseret i at bygge mere bæredygtigt.
Op til fire gange mindre udledning
Rapporten, han refererer til, består af 25 byggerier, som forskere på Build, Aalborg Universitet har kigget på ift. klimamæssig bæredygtighed.
De 25 byggerier fordeler sig på 9 enfamiliehuse, 6 rækkehuse, 9 etageboliger og et fælleshus – de fleste er færdigopførte, mens enkelte er undervejs eller planlagte.
Klimaaftrykket for de 25 byggerier bliver i rapporten estimeret ved livscyklusvurderinger, som er en holistisk metode til at beregne miljøpåvirkninger associeret med et produkts eller et systems livscyklus.
22 cases ligger under grænseværdien i lavemissionsklassen på maks. 8 kg CO2-ækv/m2/år, og 11 cases er under 6 kg kg CO2-ækv/m2/år – dvs. under det halve af den nuværende grænseværdi i bygningsreglementet.
Læs også: Hurtigere, bedre, grønnere, fejlfrit: Stræber efter det optimale boligbyggeri
Det er bygningsdelene fundament, terrændæk, ydervægge, dæk og tag, der bidrager mest til klimapåvirkningerne i de undersøgte boliger.
– Med vores nye eksempelsamling viser vi, at det er muligt at nedbringe klimabelastningen fra byggeriet betragteligt, siger Harpa Birgisdottir, professor ved Build på Aalborg Universitet.
– Det, synes jeg, er med til at indgyde håb for en byggebranche, som nok står samlet om behovet for en hurtigere grøn omstilling, men ikke altid ved, hvor den skal gribe fat. Vi viser bl.a. cases, som præsterer op til fire gange mindre udledning, end hvad reglerne kræver. Det gør mig også fortrøstningsfuld ift. de kommende år, hvor vi vil se byggerier nærme sig de faktiske planetære grænser, selvom det ikke er en nem opgave, tilføjer hun.
6 ud af de 9 grænser er overskredet
Klimapåvirkningen fra publikationens 25 cases sammenholdes med, hvorvidt byggerierne kan holde sig indenfor de planetære grænser for udledning af drivhusgasser – samt hvad påvirkningen bør være ift. Reduction Roadmap.
De planetære grænser beskriver inden for afgørende områder, hvor meget menneskelig påvirkning planeten kan udsættes for, uden at der sker uforudsigelige og uoprettelige ændringer i den globale miljøtilstand.
I dag er 6 ud af de 9 definerede planetære grænser allerede overskredet, heriblandt den planetære grænse for klimaforandringer, der bl.a. skabes af menneskelig udledning af drivhusgasser.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';