I sidste uge opjusterede Finansministeriet Danmarks finanspolitiske råderum med 16 mia. kroner frem mod 2030 – hvilket samlet giver 64 mia. kroner de næste 7 år, som kan blive brugt de steder i samfundet, der trænger mest.
En af de helt store udfordringer i byggeriet har længe været manglen på kvalificeret arbejdskraft. Men det kommer de mange flere milliarder ikke til at få betydning for.
Læs også: Byggeriet hyrer igen: “Overraskende, og hver 3. byggevirksomhed mangler stadig arbejdskraft”
Beregninger fra Dansk Industri (DI) viser nemlig, at der de næste 17 år – frem mod 2040 – ikke er udsigt til flere medarbejdere til de private virksomheder, når der ses på udviklingen i den strukturelle private beskæftigelse.
– Den forbedrede økonomi er langt hen ad vejen skabt af et stærkt erhvervsliv og af tidligere regeringers fokus på reformer, der har øget arbejdsudbuddet. Den strukturelle private beskæftigelse er steget med knap 18.000 personer om året i gennemsnit siden 2010, siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør i DI.
Han tilføjer:
– Den strukturelle beskæftigelse vil vokse en smule i de kommende år. Men den lille stigning risikerer at blive ædt af flere offentligt ansatte. Den offentlige beskæftigelse kan nemlig stige med 20.000 frem mod 2030 afledt af regeringens prioriteringer af bl.a. demografisk træk, forsvar og sundhed, og derefter med yderligere 42.000 frem mod 2040, siger Morten Granzau Nielsen.
Et globalt problem, der øger konkurrencen
Til Berlingske medgiver tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, at de ekstra milliarder råderum snyder lidt:
– I hvert fald er der en væsentlig problemstilling i forskellen mellem penge og hænder. Hvis vi ser på arbejdsstyrken, ligger den stort set flad i de næste 20 år. Det betyder, at der bliver en udfordring på arbejdsmarkedet, siger han.
Økonomen peger på, at manglen på arbejdskraft er et globalt problem og forudser markant øget konkurrence om den vigtige udenlandske arbejdskraft.
Til Berlingske henviser han til, at Canada netop har vedtaget et stort program, der skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, mens Polen tilbyder skatterabat for de unge, der vælger at blive i landet:
– Det indrammer problemet. Der, hvor vi henter arbejdskraft, har de samme vanskeligheder som herhjemme. I nogle tilfælde er det værre, siger han til mediet.
Frisæt den offentlige sektor
Holder beregningerne stik – og gøres der ikke noget ved det – vil den private beskæftigelse ifølge DI’s beregninger falde med 1.400 personer om året i gennemsnit, når Danmark kommer ind i 2030’erne:
– Virksomhederne har med andre ord ikke mulighed for at løfte omsætning og salg og skabe værdi for samfundet ved at ansætte flere medarbejdere. Derfor kan væksten kun komme fra øget produktivitet, men her ser udsigterne heller ikke prangende ud i de kommende år, siger Morten Granzau Nielsen.
Læs også: Elektrikerne har travlt – men manglen på hænder truer forude
Han påpeger, at skøn af produktivitet er forbundet med stor usikkerhed, men med de nuværende skøn er der udsigt til en vækst i dansk BNP på 1,2 frem for 1,6 % frem mod 2040.
– Det kan lyde beskedent, men det vil faktisk betyde, at BNP bliver omtrent 300 mia. kroner lavere, end det kunne have været. Det er simpelthen en ulykke, hvis ikke vi får gjort noget ved det, siger Morten Granzau Nielsen og opfordrer til, at regeringen holder fast i reformambitionerne:
– Vi skal have reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Og vi skal i mål med regeringens store ambitioner om at få frisat og reformeret den offentlige sektor, så vi ad den vej får frigjort flere ansatte til de private virksomheder.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';