Komproment:
- – Blev stiftet i 1999
- – Leverer tag- og facadeløsninger til bygningens udvendige klimaskærm i Danmark og Norden
- – De primære materialer er tegl, skifer, beton og solceller
- – Beskæftiger i dag ca. 25 medarbejdere og har hovedkontor i Støvring i Nordjylland
- Egernsund Wienerberger
- – Egernsund er Nordens største teglvirksomhed og en del af Wienerberger-koncernen, som er verdens største teglproducent
- – Produktporteføljen tæller mursten, belægningstegl, beklædningstegl og tagsten.
- – Har 287 ansatte, fire fabrikker og otte showrooms i Norden
Siden 1999 har danske Komproment designet og leveret facade- og tagsystemer til de nordiske lande og udvalgte eksportmarkeder. Virksomheden, der holder til i himmerlandske Støvring, har indtil i dag leveret ca. 300.000 kvadratmeter facadeløsninger i 12 lande og kom ud af 2022 med en omsætning på 120 millioner i 2022.
Alligevel er det nu tid til at tage virksomheden til helt nye højder.
– Vi er vokset fra at være en mindre tagstensvirksomhed til en stærk leverandør af æstetiske facadeløsninger til byggeriet. Vi har gjort, hvad vi kunne for at føre virksomhedens vækstplan ud i livet, og nu har vi brug for hjælp til at transformere Komproment til en velkonsolideret eksportvirksomhed med fokus på det nordiske og europæiske marked. Vi er sikre på, at Egernsund Wienerberger og koncernen bag kan tilføre de muskler, vi har brug for, siger en af de tre stiftere, Kim Kristensen, der for nuværende er salgsdirektør i Komproment.
Efter opkøbet vil Komproment fortsætte som eget brand med egen portefølje.
Totalløsning til klimaskærmen
For Egernsund Wienerberger åbner købet af Komproment op for vækst inden for især renovering og erhvervsbyggeri i hele Norden, hvor markedet for ventilerede facader og beklædning vokser markant.
Henrik Dietrichsen, Regional Managing Director Nordics hos Egernsund Wienerberger, siger:
– Vi er ikke kun en murstensproducent, men har fokus på hele klimaskærmen. Vi vil gerne vokse vores forretning inden for komplementære produkter til vores populære mursten yderligere, og opkøbet af Komproment giver os uanede vækstmuligheder inden for et område, som vi selv har arbejdet målrettet med siden 2015.
Både danske og internationale kunder
De nu tidligere ejere af Komproment, der udover Kim Kristensen tæller Niels Heidtmann og Jan Kristensen, fortsætter alle i firmaet og bliver en del af en endnu større vækstrejse, der på længere sigt gerne skal tælle flere ansatte, en større omsætning og et eksporteventyr med fokus på udbredelse af Komproments koncepter.
– Vi har lavet en langsigtet plan for vores fortsatte samarbejde og glæder os over, at Komproment nu bliver Egernsund Wienerbergers ekspert-center for facadebeklædning. Vi har i høj grad samme DNA og ser frem til, at vi kan være med til at udvikle og vækste brandet i nyt ejerregi, siger Kim Kristensen.
Henrik Dietrichsen afslutter:
– Vi anerkender i høj grad Komproments viden om markedet og det veletablerede netværk af danske og internationale kunder, og derfor anser vi også deres fortsatte engagement som vigtigt. Vi vil gerne være de bedste indenfor det, vi laver, og nu bliver vi sammen gode til ventilerede facader og beklædningsløsninger. Med innovative produkter som grønne facader, natursten, solceller og genbrugsmaterialer tilfører vi yderligere værdi til vores bæredygtige produktudbud.