Ifølge formanden for Danvaks Radonfaggruppe, Jens Otto Kjær Hansen, er højst 20.000 ud af 1,2 mio. énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse i Danmark blevet tjekket for radon:
– Det er under to procent, og de nøgterne tal burde få alle op af stolene, siger han på baggrund af, at der i går rundt om i Europa startede kampagner op, som skal beskytte borgerne mod det kræftfremkaldende radon.
Til eksempel har man i England – i forbindelse med Europæisk Radon Dag – startet en hel kampagneuge. Her er det ideen er at gøre borgere, virksomheder og offentlige institutioner opmærksom på, at det er nødvendigt at tjekke radon-indholdet i boliger, på arbejdspladser og de steder, hvor børn, gamle og syge opholder sig.
Ignorerer kritik
Men i Danmark gør man ikke noget, påpeger Jens Otto Kjær Hansen, og det er på trods af, at der ifølge Den Danske Radonhandlingsplan burde ske noget:
– Den Danske Radonhandlingsplan fastlægger, at der skal ske en årlig tilbagevendende markering af, at sæsonen for radonmåling er inde – netop med udgangspunkt i Den Europæiske Radondag. Det er derfor helt uforståeligt, at danske myndigheder kan slippe af sted med at lade være med at følge den nationale radonhandlingsplan og ignorere Det Internationale Atomenergiagenturs åbenlyse kritik, siger han og tilføjer:
– Ovenikøbet har de seneste forskningsresultater vist, at radon-problemet i danske boliger både er langt større og mere geografisk udbredt end man indtil nu har troet.
Dobbelt så meget radon i danske boliger
Jens Otto Kjær Hansen henviser til en ny rapport fra Aalborg Universitet, der viser, at 39 % af danske énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført før 2020 har for højt radonindhold i indeluften.
Den viser også, at der i gennemsnit er dobbelt så meget radon i danske boliger som vist i de mere end 20 år gamle undersøgelser, som myndighederne baserer sig på.
Endelig viser det, at ingen egne af Danmark går fri.
