AG Gruppen og Lægernes Pension forener afkast og biodiversitet i Ballerup

I et alment boligområde opfører parterne i et joint venture 100 private boliger, hvor biodiversitet er i højsæde blandt andet med damme til vandsalamandre og insekthoteller.
Maias Vænge består af 100 private lejeboliger i størrelsen 1-3 værelser og med en gennemsnitsstørrelse på 66,3 m2. Der bliver i alt bygget 6.624 m2 boliger.
Maias Vænge består af 100 private lejeboliger i størrelsen 1-3 værelser og med en gennemsnitsstørrelse på 66,3 m2. Der bliver i alt bygget 6.624 m2 boliger.

Maia var en romersk gudinde for fertilitet, forår og plantevækst – og så lægger hun navn til et nyt projekt på Baltorpvej i Ballerup, som AG Gruppen, Lægernes Pension, Ballerup Ejendomsselskab v. KAB og Ballerup Kommune.

På Maias Vænge er biodiversitet, blandede boformer og fortætning i højsæde, når 100 private lejeboliger opføres i det almene boligområde.

Ifølge Jan Henrik Willard, chef for alternative investeringer og aktier i Lægernes Pension, løfter projektet området og skaber et nyt community med private lejeboliger og almene boliger side om side:

– Beliggenheden er meget attraktiv med S-tog tæt på og god infrastruktur, så vi forventer en høj efterspørgsel. Alle boliger bliver bygget med moderne forsyningskilder og efter standarderne i DGNB Guld. I vores projekter skal afkast og bæredygtighed gå hånd i hånd.

Insekthoteller og uberørte naturområder

Samarbejdet er ikke nyt for Lægernes Pension og AG Gruppen, der tidligere er gået sammen om opførelsen af Diget i Glostrup, hvor et nedslidt shoppingcenter bliver omdannet til nye boliger.

På Maias Vænge i Ballerup er der også tale om en revitalisering, der bringer nye beboere til området og skaber bedre betingelser for planter og dyr, blandt andet med damme til for eksempel vandsalamandre, insekthoteller og uberørte naturområder.

Ambitionerne er formuleret i fællesskab med Ballerup Ejendomsselskab v. KAB og Ballerup Kommune.

Lægernes Pension og AG Gruppen har købt byggeretterne af Ballerup Ejendomsselskab v. KAB, som fik ideen til at introducere private lejeboliger på Baltorpen, da en række nedslidte almene ejendomme ikke stod til at redde.

Forventet byggestart er primo 2023.

Relateret indhold