Klimakrav til nybyggeri
- De kommende lovpligtige klimakrav indebærer, at for nybyggeri skal bygherrer dokumentere bygningens klimapåvirkninger ved en livscyklusvurdering (LCA). Beregningen skal omfatte store dele af bygningens livscyklus, herunder produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift og affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid.
- De nye klimakrav omfatter desuden en øvre grænseværdi for CO2-udledning fra bygningens livscyklus. For nybyggeri over 1.000 m2 indføres der fra 1. januar 2023 en grænseværdi på 12,0 kg CO2-eq pr. m2 pr. år.
- Fra 2025 vil der i Bygningsreglementet komme en grænseværdi for alt nybyggeri uanset størrelse, så længe det er omfattet af energirammen. Grænseværdierne er endnu ikke politisk besluttet.
- Klimakravene gælder for de samme typer nybyggeri, som i forvejen er omfattet af krav om at overholde energirammen, dvs. bygninger opvarmet til over 5 °C med få undtagelser. Det svarer til omtrent 2/3 af alt nybyggeri i Danmark.
- De nye klimakrav gælder byggerier, der ansøges om byggetilladelse for, fra 1. januar 2023.
- Ansøgninger om byggetilladelse inden denne dato er ikke omfattet.
- Kilde: Videncenter om bygningers klimapåvirkninger
Når der skal bygges et nyt hus eller en stor bygning fra januar 2023, skal der samtidig leveres dokumentation for, hvor meget bygningen påvirker klimaet. Det skal ske med en livscyklusvurdering (LCA).
For at udfærdige sådan en vurdering skal der indsamles en mængde data om de materialer, der bruges i bygningen, og den proces er både så lang og omstændelig at det især stiller de små håndværksmestre i en umulig situation, advarer Dansk Håndværk, som opfordrer regeringen til at udskyde indfasningen og starte ud med blødere krav.
– Byggevirksomheder skal med et slag levere omfattende dokumentation for samtlige materialers klimapåvirkning. Men hvordan det konkret skal ske, har myndighederne ikke meldt ud endnu, siger direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Ifølge Dansk Håndværk har håndværksmestrene ganske enkelt ikke haft ordentlig mulighed for at blive klædt på til opgaven. Og efter nytår skal de levere komplette klimadata for materialer og arbejdsprocesser i nybyggerierne – fra råvarerne blev produceret til bygningen om mange år skal rives ned.
– Men de har stadigt ikke fået en vejledning fra myndighederne om, hvordan de præcist skal gøre det. Derfor er vi bekymrede for, hvad en så brat overgang vil betyde – særligt for de mindre virksomheder, siger Morten Frihagen.
Så meget skal der tjekkes op på
For at illustrere det bagvedliggende arbejde, der skal til for at leve op til klimakravene, giver Dansk Håndværk et praktisk eksempel:
– Når tømreren skal lægge eksempelvis et gulv, skal han have klimadata for alle de processer, der var forbundet med produktion af træet. De afhænger af træsort og om træet er produceret i Danmark, Sverige eller eksempelvis Polen. Han skal altså vide hvad det klimamæssigt har kostet inklusiv belastning fra maskiner og materiale ved skovdriften, transport til fabrikken og fremstilling af de færdige brædder, påpeger Morten Frihagen og fortsætter:
– Derefter skal han vide om gulvet ligger, så man må forventes at det skal udskiftes indenfor 50 år. Hvis det er tilfældet, skal han beregne påvirkning for affaldsbehandling af gulvet og for de nye brædder, der bruges til udskiftning. Til slut skal han beregne de klimapåvirkninger, der opstår, hvis bygningen blev revet ned om 50 år. Det vil sige affaldsbehandling, eventuel bearbejdning til genbrug, brug i varmeproduktion eller påvirkning som simpelt affald. Det sidste regnestykke tæller ikke med i bygningen klimaværdi, men håndværkeren skal alligevel beregne det, før han kan få godkendt den færdige bygning.
– Derefter skal han gentage beregningen for alle de øvrige materialer, der indgår i et byggeri – eksempelvis tagspær, undertag, tagsten, vægge, lofter o.s.v.
Derfor skal vi have en blød start
Kravene træder i kraft for nybyggerier, der søges tilladelse til efter nytår og rapporten skal godkendes af kommunen for at opnå ibrugtagnings tilladelse.
– Jeg tror ikke at ret mange håndværkere selv er klar til at løfte opgaven med så kort varsel. De kan ikke købe hjælp hos konsulenter, fordi det er et nyt område uden det tilstrækkelige antal rådgivere. Desuden er Bolig- og Planstyrelsen stadigt stadigt ikke er kommet med vejledningen til, hvordan kravene skal opfyldes i praksis. Det gør det vanskeligt for håndværkerne selv at forberede sig, forklarer Morten Frihagen.
Dansk Håndværk opfordrer derfor til at man laver en overgangsperiode for byggerier under 1000 kvadratmeter – altså de byggerier, hvor klimarapporten ikke skal leve op til bestemte klimakrav, men blot afleveres.
– I det første halvår bør kommunerne være meget fleksible, godkende rapporterne og mere se det som deres opgave at vejlede håndværkerne om, hvor beregninger mangler eller fremover skal laves anderledes, lyder det fra organisationen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';