En aftale om almene boliger, som regeringen indgik med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i november 2021, lagde an til 22.000 almene boliger, som partierne var enige om at afsætte 10 mia. kr. til.
Aftalen betød bl.a., at der på sigt skal bygges minimum 15.000 kvadratmeter almene boliger på Christiania. Boligerne på Christiania skal ifølge aftalen udlejes efter de gældende regler for almene boliger. Dermed vil det ikke være muligt for christianitterne at styre, hvem der flytter ind i de nye boliger.
– Regeringen har en ambition om at skabe flere almene boliger til folk med almindelige lønninger. Vi vil skabe boliger på Christiania, hvor sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er og andre har mulighed for at bo. Vi skal have åbnet op for området, normaliseret det, gjort det mere trygt og bekæmpet kriminalitet – til glæde for alle, udtaler indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen i dag, hvor regeringen kommer med sidste tilbud til Fonden Fristaden Christiania om at købe Christianshavns Vold:
For 67 mio. kr. kan Christianshavns Vold komme i fondens eje mod at området bliver åbnet op, og der bliver bygget 15.000 kvadratmeter almene boliger.
Ikke et forhandlingsoplæg
Det er en aftale, som vil gavne både christianitterne, staten og resten af Danmark, lyder det fra indenrigs- og boligministeren, der opfordrer Fonden Fristaden Christiania til at skrive under på aftalen.
Det er ifølge ministeren ikke et forhandlingsoplæg, men en endelig aftaletekst, christianitterne har fået. Hvis ikke de underskriver statens salgstilbud inden den 29. august, vil det blive opfattet som et nej.
– Det er vigtigt for mig at sige, at der er tale om et ‘take it or leave it’-tilbud. Christianitterne har haft sommeren til at kigge på aftalen, som de har haft nogle opklarende spørgsmål til. Dem har vi nu besvaret, og Christiania har fået til den 29. august til at forholde sig til de svar og den samlede aftaletekst af 1. juni. Det vil sige, at det er nu, Christiania må gøre deres endelige stilling op, lyder det fra Christian Rabjerg Madsen.
Dyre konsekvenser
Det vil få en stribe konsekvenser, hvis christianitterne ikke takker ja til aftalen:
Ni huse vil skulle flyttes; bliver de ikke det, vil staten kunne stille krav om at fjerne dem – på Fondens regning. Fonden Fristaden Christianias økonomi vil forringes, fordi muligheden for refusion til renoveringen af statens bygninger og statsgaranti på lån til renovering af egne bygninger er udløbet.
Hvis nogle af statens bygninger ikke er ordentligt vedligeholdt, vil Fonden også kunne blive pålagt at skulle stå for udgifterne til vedligeholdelsen.
