Konstruktøren, elitesportsmanden og frontfigur for genanvendelse: Hvis alle kun følger udviklingen, er der ingen til at skabe den

Det første, der rammer én i mødet med Martin Palmquist, er hans tilstedeværelse og oprigtige interesse for personen, han har over for sig. Selv når det er ham, det skal handle om – og det skal det, da vi har sat os på kontoret hos BNS i Herlev – står det hurtigt klart, at det er menneskene omkring ham, der har hans fulde interesse.

– Jeg har altid været drevet af samarbejdet med de personer, et byggeri involverer. For det er i den fælles forståelse mellem de forskellige interessenter, at vi sammen skaber noget, der i årene frem kan stå og vil præge mange menneskers liv.

Han tilføjer:

– Det er aldrig kun bygningerne, der vokser og udvikler sig i byggeprocessen. Det gør vi også som medarbejdere, ledere og selskaber, siger direktøren, der igennem karrieren har været med til byggerier som Gemini Residence og Håndværkets Hus på Islands Brygge, om- og tilbygninger i Københavns Lufthavn, Portland Towers i Nordhavn, Krøyers Plads, større anlægsprojekter og hundredvis af boliger, institutioner og erhvervsbygninger på Sjælland.

Speciale i genanvendelse i ’91

Martin Palmquist er født på Nørrebro i København, men opvokset i Tønder, hvortil familien flyttede, da faren fik arbejde som leder af en regnestokfabrik. I gymnasietiden fandt omgangskredsen – en generation af 1960’erne og ’70’ernes byggeboom – interesse for håndværksfagene og de jobmuligheder, der efterfølgende måtte ligge og vente. Med studenterhuen på hovedet valgte han som 18-årig at gå samme vej, tog til Esbjerg og fik job i to lokale entreprenørfirmaer, hvor han murede, støbte og armerede beton, før han startede på konstruktøruddannelsen.

Halvandet år senere blev skoletiden afbrudt af en værnepligt, hvorefter han vendte tilbage til fødebyen og afsluttede uddannelsen i 1991 med et speciale om genanvendelse af byggematerialer med et estimat på en samlet miljømæssig besparelse:

– Dengang blev der i byggeriet brugt rigtig mange materialer og med stort spild. Det var ikke et område, der havde det store fokus, som det har i dag, men den bæredygtige tilgang har altid interesseret mig. Dét at få mest muligt ud af det, man har til rådighed – også ud fra økonomisk perspektiv.

Byggeleder i sejlersko i bakkerne ved Kassel

I mellemtiden havde ‘fattigfirserne’ for alvor fået fat, og konsekvenserne strakte sig ind det nye årti. Med begrænsede byggeaktiviteter i Danmark tog Martin Palmquist derfor syd for grænsen, hvor tyskkundskaberne fra den sønderjyske opvækst skulle bruges hos det danske ingeniør- og entreprenørfirma Rasmussen & Schiøtz, grundlagt i 1901 af civilingeniørerne Niels Rasmussen og Holger A. Schiøtz og i 1996 overtaget af NCC.

Den første opgave var at bygge Lars Larsens første tyske Jysk-butik nord for Frankfurt, og med intet andet at foretage sig arbejdede både byggeledelse og sjakket hver dag fra morgen til sen aften i otte måneder. Igennem hele sin ungdom og frem til midten af 20’erne kørte Martin Palmquist cykelløb på eliteplan, og måske det var viljen til altid at nå målet, der også drev ham frem i bakkerne ved Kassel. Faktum er, at han som den eneste forblev på projektet fra start til slut, hvilket også betød, at den nyuddannede konstruktør overtog rollen som projektleder og sørgede for, at projektet blev afleveret til tiden og til den aftale kvalitet og økonomi.

– Det var en anden tid, der tydeliggør, hvor meget branchen har ændret sig til i dag, siger han og uddyber, at tonsvis af elementer blev fragtet med tog og lastbiler fra Danmark til Tyskland og dernæst omfordelt på nye lastbiler og kørt til byggepladsen, hvor de arbejdede til ud på de sene timer i sejlersko:

– Det er jo helt utænkeligt i dag, hvor store indsatser i forhold til klima, arbejdsmiljø og sikkerhed har medført tiltrængte forbedringer. Men det var også en lærerig tid, jeg aldrig ville være foruden.

En del af ’00’ernes bygge-eksplosion

Nu som bygge- og produktionsleder tog Martin Palmquist videre til større råhusopgaver i Hamborg, inden familieforøgelse fik ham hjem til København.

I de følgende år styrede han som entreprisechef og projektchef en række mindre som større byggerier med samlet volumen på over 80.000 m2 fordelt på Sjælland. Dengang dækkede ‘større byggerier’ bebyggelser over 30 mio. kroner, men ved indgangen til et nyt årtusinde begyndte samtidig en ny epoke, hvor aktiviteten og volumenen eksploderede; der blev bygget mere og større af såvel bolig-, erhvervs- og kulturbyggerier – og bag flere af dem stod Martin Palmquist om ansvarlig projektchef:

– Jeg er stolt af alle de projekter, jeg har været involveret i – også de små, som ikke skal negligeres, fortæller han og nævner en af de første opgaver i Danmark; et lille kontor med værksted på Frederikssundsvej:

– Det handler om udfordringen, tilblivelsen og om at lykkes sammen med sit team.

Krisen ramte – og en milliardomsætning fulgte

Efter at have styret NCC’s store projekter i Tuborg Havn i Hellerup blev Martin Palmquist i 2006 udnævnt til sektionsdirektør, og kort tid efter ramte krisen byggebranchen:

Fra boligboblen bristede og i årene frem gik NCC Construction Danmarks division ‘Nybyggeri Øst’ fra 170 til 20 ansatte, og da det stod allerværst til, var han den sidste tilbageværende sektionsdirektør ud af oprindeligt fem.

Det var kun et spørgsmål om tid, før man måtte lukke NCC Danmark, var følelsen. Men dén delte Martin Palmquist ikke og fik i stedet i samråd med sin enhed udarbejdet strategien for genopbyggelsen af NCC Nybyggeri Øst. På under fire år blev den årlige omsætning løftet fra 300 mio. til over 1,2 mia. kroner, og staben talte igen over 100 ansatte. Og i 2012 blev NCC Nybyggeri Øst af den uafhængige virksomhedsmægler Faqtum DK vurderet som bedst af alle mellemstore byggefirmaer på Sjælland ud fra effektivitet, overskudsgrad og vækst.

– Da krisen var på sit højeste, ventede flere af mine medarbejdere nok en mulig afslutning på NCC’s tilstedeværelse i Danmark. Men vi samlede os og fik talt en ny vækstplan ind i organisationen. Og dét at give sig tid til åben dialog, hvor alle inviteres til bordet samtidig med, at det strategisk målrettede fokus fastholdes, giver en stærk vinderkultur og en sikker fremdrift, hvor alle gør, hvad der skal til for, at vi sammen når i mål, fortæller han og tilføjer:

– Det kan næsten lyde for simpelt, men ved nærvær, god strategi og succes fra projekt til projekt blev troen på at lykkes selvforstærkende i organisationen. En sådan tro og et medhørende sammenhold er svær at bryde.

Læs også: Fra værkstedsskole til magtens elite: Med de rette mennesker omkring dig kan alt lade sig gøre

De nye sager talte blandt andet opførelser i Carlsbergbyen, på Islands Brygge og i Københavns Nordhavn. Heriblandt var boligprojekter på Marmormolen og Portland Towers, der byggede videre på konstruktionsprincippet fra Gemini Residence og samtidig satte nye standarder for miljøcertificerede kontorer med BREEAM-klassificeringen ‘Very Good’.

Siden fulgte blandt andet det svanemærkede Krøyers Plads på Christianshavn, og frem til 2017 stod Martin Palmquist i spidsen for en forretning, som udførte flest svanemærkede lejligheder i Danmark. Særligt blev der herigennem lagt et stort arbejde i at udbrede den omfattende viden, hans forretningsområde havde opnået – med nedbringelse af omkostningerne for Svanemærket byggeri til følge:

– Vidensdeling er afgørende, og derfor bør erfaringer ikke tilbageholdes af konkurrencemæssige grunde. Slet ikke når vi taler bæredygtighed, for det bremser udviklingen, og der er ikke råd til, at vi spilder tiden med at lave det samme forarbejde, når vi kan tage ved lære af hinanden. Her må vi stå sammen og tænke det bedste for alle i branchen.

Dengang stod de økonomiske hensyn dog oftest over de bæredygtige:

– Jeg forstod godt tankegangen på den korte bane, men det ærgrede mig, at flere ikke tænkte længere ud i fremtiden og var klar til at give den bæredygtige dagsorden et skub. Det har heldigvis ændret sig, og de fleste i dag – også dem, der dengang sagde nej – har taget den grønne omstilling til sig.

En ny tid, der kræver nye tanker

Med sine resultater valgte han som direktør efter 25 år at forlade NCC til fordel for en stilling som direktør i MT Højgaard.

Her fik han ansvar for forretningsområdet ‘MTH Byggeri & Anlæg Øst’, der havde en årlig omsætning på over 2 mia. kroner og 600 ansatte, men i længere tid havde været præget af underskud.

En ny tilgang med fokus på risici og udførelse kombineret med en nøje udvalgt pipeline af nye sager fik skabt en sundere forretning, og i 2019 kunne forretningsområdet præsentere positive resultater på indtjeningen. Endvidere blev den økonomiske udvikling i hans forretningsområde i perioden 2018-2020 den bedste målt i forhold til hele MT Højgaard Holding.

Læs også: Oberstløjtnanten, direktøren, headhunteren: Fremtidens udfordringer kræver mere end uddannelse og titler

Sidste år forlod han stillingen og blev adm. direktør i BNS, der efter en konkurs i starten af 2020 var blevet overtaget af ejerne bag LM Byg og Pihl & Søn. Samtidig blev han medlem af direktionen i Pihl-koncernen – en oplagt udfordring for Martin Palmquist, der i første omgang skal styrke strukturen og organisationen for på sigt at vinde yderligere markedsandele indenfor både nybyggeri og renovering:

– Det er sjovere og mere berigende at bygge op end at skære ned, og det har jeg nu muligheden for at gøre igen i BNS, samtidig med at jeg kan bidrage til Pihl-koncernens videre vækst og udvikling, lyder det fra direktøren.

– Mit valg bunder også i en naturlig interesse for, at BNS-logoet igen skal stå tydeligt i markedet. Det bliver i et nyt set-up, hvor de gamle dyder fra det oprindelige BNS kommer til at gå hånd i hånd med en ny tilgang og nye fokusområder.

Martin Palmquist fortæller, at væksten kommer til at ske i en kombination af ren priskonkurrence, men også gennem en ny og større grad af involvering i de tidlige faser, hvor BNS bidrager med tidlig involvering på samarbejdssager med udvalgte kunder på både mindre som store projekter.

Læs også: Spejderleder, bygningsingeniør og ansvarlig for pensionsafkastet: Det handler om 100 års værdi – ikke at undgå tab i dag

Og i en branche under hastig forandring ser direktøren også nye muligheder og klare fordele for især de mellemstore virksomheder i at fastholde deres naturlige agilitet og nysgerrighed:

– I disse år sker der store ændringer i byggeriet, og det sker hurtigt. Det kræver omstillingsparathed og agilitet, som det er sværere at navigere i jo større, virksomheden er. De mellemstore virksomheder kan her have en fordel samtidig med, at de i dag gennem tætte samarbejder har tilegnet sig flere kompetencer, som gør dem i stand til at konkurrere mere attraktivt, også på de store projekter, forklarer han og forudser også et stigende behov for kandidater med andre kompetencer, end byggeriet hidtil har ansat:

– Den omskiftelige fremtid, byggeriet går ind i, kræver både ledere og medarbejdere, der kan tilpasse sig og tænke nyt, så vi sammen kan løse udfordringer, vi endnu ikke kender, men ved, at vi vil blive stillet overfor, siger BNS’ adm. direktør og vender interessen tilbage til personen overfor og menneskene omkring sig på kontoret i Herlev.