Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om en aftale om finansloven for 2022.
Blandt andet tages initiativ til at udskyde renoveringsprojekter for ca. 2 mia. kr. i den almene boligsektor. Det sker for at dæmpe kapacitetspresset i bygge- og anlægsbranchen.
Hvis der opstår akut behov for at foretage helt nødvendige afværgeforanstaltninger i for eksempel sager med skimmelsvamp, kan kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden efter gældende regler godkende dette, lyder det. Ligeledes er renoveringsprojekter i udsatte boligområder ikke omfattet af udskydelsen.
Desuden er aftalepartierne enige om at udfase håndværkerfradraget i BoligJobordningen fra den 1. april 2022. Afskaffelsen af håndværksdelen skal ses i sammenhæng med den aktuelle situation med høj efterspørgsel efter håndværkere. Indtægterne fra udfasningen af håndværkerfradraget går tilbage i statskassen i 2022.
– Dansk økonomi er tilbage i utrolig god form, og der er brug for en strammere finanspolitik. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi er blevet enige om en ansvarlig og afbalanceret finanslov for 2022, siger finansminister Nicolai Wammen.
Dansk Håndværk: Usund økonomisk politik
Hos Dansk Håndværk mener direktør Morten Frihagen, at det er trist, at politikerne ikke vægter klimaforbedringer, kampen mod sort arbejde og illegal arbejdskraft højere:
– Beregninger har igennem årene vist, at håndværkerfradraget har en stor effekt på både sort arbejde og forhindrer illegal arbejdskraft. Samtidig har vi de seneste år set, hvordan det er blevet brugt til at reducere klimaaftrykket fra boligmassen. Men alt det har politikerne altså valgt at se bort fra, siger arbejdsgiverdirektøren og peger på, at forklaringen om, at pengene skal bruges til gratis tandpleje for unge, er overordentligt søgt:
– Sedler og mønter i statens pengekasse er ikke fordelt i cigarkasser. Sagen er, at politikerne er gået tilbage til deres mærkværdig stop-and-go politik, hvor håndværkere og forbrugere skal gætte sig frem til, hvor der kommer penge næste gang. Nu vil vi opleve, at nogle få klimaforbedringer på boligerne bliver hastet igennem, og så går den type opgaver i stå til april. Det er en usund form for økonomisk politik, siger Morten Frihagen.
Malermestre: Begræder beslutning
Afskaffelsen af håndværkerfradraget møder også kritik hos Danske Malermestre, der ifølge direktør Ole Draborg har opnået stor popularitet blandt danskerne:
– I Danske Malermestre kan vi kun begræde, at regeringen nu har skiftet holdning til boligjobordningen. Vi er naturligvis helt på det rene med, at der er travlt i byggeriet, men ordningen har altid haft et sigte, der rækker længere end det almindelige konjunkturpolitiske.
Han siger videre, at ordningen først og fremmest har gjort det overkommeligt for almindelige danskere at få professionel hjælp til vedligeholdelse af deres boliger i stedet for at kaste sig ud i gør-det-selv-projekter:
– Og ordningen har beviseligt mindsket danskernes appetit på sort arbejde. I stedet for at lægge ordningen i graven, kunne man have målrettet den de områder, hvor der er mest gør-det-selv-arbejde og sort arbejde, siger Ole Draborg.
SMV: Ingen hjælp at hente
Også SMVdanmark er skuffet over, at aftalen intet indeholder om mangel på arbejdskraft, og at en del af håndværkerfradraget forsvinder:
– Vores største samfundsøkonomiske problem er manglen på arbejdskraft, og her er der ingen hjælp at hente i finansloven. Desuden bliver håndværkerdelen i BoligJobordningen aflivet, hvilket vil gå stærkt ud over for eksempel energiforbedringen af danske boliger, hvilket er direkte kontraproduktivt for den grønne omstilling. Det er rigtig ærgerligt i en finanslov, der ellers bryster sig af at være grøn. Nu bliver det langt mindre rentabelt for eksempel at udskifte gamle vinduer, og det sorte arbejde vil også stige, siger adm. direktør Jakob Brandt og fortsætter:
– Regeringen har ved flere lejligheder talt for, at vi skal løse udfordringen med mangel på faglærte, men det forsømmer man også at håndtere i denne finanslov. Der mangler det løft af erhvervsuddannelserne, som er efterlyst fra flere sider. Hvis vi skal have flere til at blive faglærte, er det afgørende, at erhvervsskolerne har ressourcerne til at levere uddannelse af en ordentlig kvalitet herunder udstyr og teknologi, der svarer til det eleverne skal arbejde med ude i virksomhederne samt tilstrækkeligt med lærerkræfter, siger Jakob Brandt.
