Dobbeltsejr for danske arkitekter ved arkitekturfestival

BIG og SLA vinder med Amager Bakke prisen for Årets Byggeri ved World Architecture Festival - SLA vinder derudover Årets Landskab og bliver første nogensinde til at vinde i to hovedkategorier.
Amager Bakke tager prisen som World Building of The Year. Foto: Rasmus Hjortshøj.
Amager Bakke tager prisen som World Building of The Year. Foto: Rasmus Hjortshøj.

En hel speciel årgang for danske arkitekter. Både BIG og landskabsarkitekterne fra SLA tog priser ved World Architecture Festival – der står bag en af arkitektverdenens fornemmeste prisuddelinger.

De tog arkitektvirksomheder arbejdede sammen om Copenhill, Amager Bakke, som belønnes med prisen som World Building of The Year – Årets Byggeri.

Men ikke nok med det, for naturdesignerne og arkitekterne fra SLA vandt også kategorien World Landscape of the Year. Det er aldrig sket før nu.

Amager Bakke

Amager Bakke vandt kategorien ‘Production, Energy & Recycling’ og gik dermed videre til hovedkategorien ‘World Building of The Year’.

Som vinder af den globale pris blev Amager Bakke udvalgt blandt i alt 496 bygninger fra 62 lande.

Juryen roste projektet for at vise, hvordan arkitektur kan bidrage til at modvirke klimaforandringerne, at opfordre designindustrien til at kæmpe for de store ideer og ikke mindst, minde os om, at bygninger kan udfordre vanetænkning og skabe oplevelser for byens befolkning, der gør livet sjovere:

– CopenHill addresses the role of architecture in the new world of recycling and zero carbon. It treats infrastructure projects in a way which makes people say ‘Yes in my back yard’ rather than ‘no.’ It encourages designers to think beyond the brief, to argue for ideas, and to ride the tides of politics and economics in the pursuit of the socially beneficial. And it reminds us that buildings can be fun!, sagde World Architecture Festival Program Director, Paul Finch.

Første spadestik blev taget i 2013 og i 2019 slog bygningen dørene op. I forbindelse med åbningen udtalte Bjarke Ingels;

– Amager Bakke giver fysisk form til noget som indtil i dag helst skulle være usynligt for omverdenen – at det er det reneste affaldsenergianlæg i verden. Amager Bakke er så rent at vi har kunne gøre bygningen til attraktion for bylivet – man kan klatre på facaderne, vandre på taget og stå på ski ned af dets skrånende tagflader. Et klokkeklart eksempel på Hedonistisk Bæredygtighed – at en bæredygtig by ikke kun er bedre for miljøet – men også øger livsglæden for dens indbyggere.

SLA puster nyt liv i Abu Dhabi – og får Landskabsprisen

Landskabsprisen vinder SLA for deres unikke park Al Fay Park i Abu Dhabi.

Al Fay Park er ny type park, der samtænker biodiversitet og klimadesign og hylder landets oprindelige natur. Foto: SLA.
Al Fay Park er ny type park, der samtænker biodiversitet og klimadesign og hylder landets oprindelige natur. Foto: SLA.

Parken er Mellemøstens første urbane biodiversitetspark og et paradigmeskift for hvordan man designer og implementerer bynatur i Mellemøstens millionbyer, forklarer SLA i en pressemeddelse.

– Al Fay Park er en ny type park i Mellemøsten, der samtænker biodiversitet og mikroklimadesign. Parken er en fejring af Abu Dhabis oprindelige natur og kultur og et eksempel på, hvordan man kan optimere klimatilpasning og forbedre biodiversitet i en hel by – vel at mærke på et sted, der tidligere var goldt ørkensand, lyder det fra Rasmus Astrup, som er partner og designdirektør i SLA.

Med parken får Abu Dhabi nye kvaliteter:

– Vi har designet mikroklimaet til at skabe de bedst mulige sociale økosystemer for leg, sport og uformelle aktiviteter.

Relateret indhold