Omkring 1,2 millioner mennesker bor i landdistrikterne og de små byer i Danmark. Tallet har været faldende over de sidste 40 år, men det er stadig omkring hver femte dansker, der bor uden for de fire største byer.
Men hvilke forhold skaber levende lokalsamfund, og hvad er de bedste forudsætninger for udvikling i de danske landsbyer? Det skal forskere fra Institut for Sociologi på Aalborg Universitet undersøge i et nyt projekt, som er støttet af den filantropiske forening Realdania.
Forskerne vil i første omgang analysere den socioøkonomiske udvikling i en række landsbyklynger og på tværs af de enkelte klynger.
– I Realdania vil vi gerne skabe gode rammer om hverdagslivet på landet – derfor har vi blandt andet være med til at støtte etableringen af 29 klynger, hvor landsbyer samarbejder om fælles mål. Vi håber, at forskningsprojektet vil give os indsigt i, om der er forhold eller forudsætninger, som giver samarbejde og fællesskab særligt gode betingelser for at gro, siger projektchef Simon Harboe fra Realdania.
Vigtige variationer
Forskerne vil desuden bruge historiske data og etnografiske undersøgelser til at sige noget om, hvilke relationer og strukturer, der skaber levende landsbysamfund – både i og udenfor landsbyklynger. Ved hjælp af en særlig metode kan forskerne zoome helt ind på Danmarkskortet, når de kombinerer kvantitative og kvalitative data:
– Uanset hvilket strategisk udgangspunkt man har for udviklingen af landsbyer fremover, så er det helt centralt at kende de sociale og stedsmæssige variationer. Det er vigtigt med viden om såvel landsbyernes socioøkonomi som den lokale tilknytning og deltagelse samt det sociale liv over en bred kam. Hvis vi blot ser på landsbyer ud fra størrelse og beliggenhed, risikerer vi at overse vigtige variationer fra sted til sted – og fra landsby til landsby, siger Anja Jørgensen, professor på Aalborg Universitet. Sammen med adjunkt Rolf Lyneborg Lund står hun bag forskningsprojektet.
Fællesskab er en vigtig faktor
Antallet af indbyggere i landdistrikterne er faldet siden 1800-tallet, og det er med al sandsynlighed en udvikling, der er kommet for at blive. Landsbyklynger er ikke en mirakelkur, der kan skabe udvikling alle steder – men en samarbejdsstrategi som bygger videre på danske traditioner for foreningsliv og andelsbevægelse.
Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden har i alt støttet etableringen af 29 landsbyklynger over hele Danmark. En klynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Nogle har styrket frivilligt arbejde – andre har samarbejdet om bedre infrastruktur.
– Det kan være forskelligt fra sted til sted, hvad der er den gode strategi for at fastholde bosætning og skabe udvikling. I Realdania har vi en tese om, at fællesskab er en vigtig faktor i det gode liv på landet – og landsbyklynger er en strategi for udvikling og omstilling i fællesskab. Nu får vi konkret viden om landsbysamarbejder, som også kan bruges af andre – f.eks. i kommunerne. Jeg er derfor rigtig spændt på at følge forskernes arbejde i de kommende år, siger projektchef Simon Harboe fra Realdania.
Læs her om den stærke landsbyklynge på Mols, der bygger nyt mødested for hele lokalområdet.
Den nye viden som kommer fra forskningsprojektet om landsbyklynger vil spille sammen med forskningsprojektet Livskvalitet i yderområder og landdistrikter, som Realdania støttede i 2018.
Forskningsprojektet om landsbyklynger på Aalborg Universitet er netop skudt i gang og resultater vil blive offentliggjort løbende. Alle data i projektet behandles anonymt og efter gældende GDPR-lovgivning.
