1. Hvad er “force majeure” egentlig?
Om det er en dansk eller udenlandsk kontrakt, er det altid afgørende, hvad der konkret er aftalt, og hvilke begivenheder en eventuel force majeure-klausul omfatter. Er den for eksempel begrænset til specifikke begivenheder, er den formuleret som en bred “catch-all” bestemmelse, eller er der tale om en mellemting svarende til udgangspunktet i AB-systemet?
2. Forskel mellem force majeure og offentlige påbud/forbud
Der er en afgørende forskel – uanset regelsæt (AB 92 / AB 18 / FIDIC med videre) – om et krav om tidsfristforlængelse fremsættes med henvisning til force majeure eller til offentlige påbud/forbud, da kun forsinkelser, der kan henføres til sidstnævnte, berettiger til erstatning eller godtgørelse udover den ekstra tid.
Det er derfor vigtigt at kunne holde styr på, hvornår der var tale om for eksempel nedlukning eller andre restriktioner ved lov, og hvornår der udelukkende var tale om en anbefaling.
3. Nye og fremtidige kontrakter
I forbindelse med indgåelse af nye kontrakter bør det generelt overvejes, hvordan force majeure begivenheder skal defineres, herunder hvilke konsekvenser fremtidige (ukendte) epidemier/pandemier skal have i aftaleforholdet.
Kontrakter, der forhandles og indgås efter coronapandemiens entré, bør konkret tage stilling til konsekvenserne af fortsat påvirkning og eventuel forværring af den nuværende (kendte) pandemi.
4. Klare aftaler ved byggestop
Hvis en eller begge parter ønsker midlertidigt at standse arbejdet på byggepladsen af sundhedsmæssige årsager (uden der er tale om påbud), bør parterne sikre sig enighed og klarhed over konsekvenserne i forhold til både tiden og økonomien.
5. Konkurrerende forsinkelser
For nogle af byggeriets parter er coronakrisen givetvis kommet som en belejlig undskyldning for en allerede opstået eller forudset forsinkelse. Både den part, der meddeler forsinkelse og den part, der modtager sådan en meddelelse, bør derfor have for øje, at der kan være konkurrerende årsager til forsinkelsen, der afskærer muligheden for tidsfristforlængelse.
6. Dokumentation, dokumentation, dokumentation…
Bevissikring og dokumentation er altid vigtigt i byggesager og i særdeleshed i en ukendt situation som den nuværende.
Hvis byggetiden eksempelvis forlænges, fordi corona-relaterede foranstaltninger nedsætter tempoet på byggepladsen, kan entreprenøren bedst sandsynliggøre forsinkelsen ved at føre daglig logbog over fremdriften og eventuelle påvirkninger af planlagte arbejder. Opgørelsen kan med fordel inddrages som led i den sædvanlige registrering af spilddage på byggemøderne. Der bør også være fokus på registrering af de økonomiske fordyrelser.
Hvis forsinkelsen ligger hos underleverandører eller underentreprenører, bør der sikres dokumentation for, at forsinkelsen rent faktisk skyldes corona-relaterede hindringer (for eksempel ind- og udrejseforbud) og ikke en konkurrerende forsinkelse som for eksempel manglende rettidig omhu under planlægningen.
I forlængelse heraf kan entreprenører med fordel fastsætte og prioritere klare dokumentationsgange ved bestillinger hos underleverandører eller underentreprenører – navnlig for tilvirkningskøb og bestillinger hos udenlandske leverandører.
7. Øget fokus på ansvaret for myndighedstilladelser
Normalt ligger ansvaret for indhentelse af nødvendige tilladelser hos bygherren og i totalentrepriser hos totalentreprenøren. Som bekendt har corona-nedlukningen og hjemsendelsen af offentlige ansatte medført forlængede sagsbehandlingstider i byggesager. Det bør derfor overvejes og gerne reguleres i nye kontrakter, hvem der indbyrdes skal bære risikoen for corona-relaterede forsinkelser af byggetilladelser, grave-, støbetilladelser og ibrugtagningstilladelser med videre.
8. Sikkerhedsstillelse og forsikringer
For at imødegå skadevirkningerne af at en samarbejdspartner går konkurs, er det vigtigt at sikre sig, at denne har stillet betryggende sikkerhed.
Hvis byggetiden er forlænget (corona-relateret eller ej), skal forsikringstager kontakte forsikringsselskabet og sørge for at få forsikringstiden forlænget.
9. Fokus på mandskab og beredskab
Selvom byggeprojekter ikke har været standset under coronakrisen, kan medarbejdere eller deres børn risikere at ryge i karantæne, og indrejseforbud kan hindre eller komplicere anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft og så videre.
Det er som udgangspunkt entreprenøren, der bærer risikoen for mangel på mandskab på byggepladsen, og samtidig er en entreprenør forpligtet til at forsøge at undgå eller begrænse forsinkelser. Det bør derfor særligt nu overvejes, om man har det nødvendige beredskab til at kunne tilføre ressourcer til en given opgave. For bygherrer og tilknyttede rådgivere går overvejelsen nærmere på muligheden for at varetage opgaven fra hjemmekontoret uden forsinkelser.
Parterne skal også være bevidste om, at visse roller, for eksempel sikkerhedskoordinatorer, kan være påført større pligter end sædvanligt i en tid med adskillelige og omskiftelige retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
10. Store krav til optimering af tidsplaner
Da entreprenøren generelt skal forsøge at undgå eller begrænse forsinkelser, stilles der i forvejen store krav til udformningen og optimeringen af tidsplaner. I en tid, hvor der også pludselig skal tages hensyn til nye restriktioner og anbefalinger fra myndighederne, kan det være rigtig godt givet ud at have investeret dels i de rette IT-værktøjer og dels i dygtige folk, der kan tænke ud af boksen og “omrokere” stavene i en tidsplan, så arbejdet kan fortsætte så effektivt som muligt.
Og husk nu…
Mest af alt må alle dog huske på, at der kommer en hverdag igen efter Corona. Det mest gavnlige for de langsigtede relationer ville være, hvis parterne i denne usædvanlige situation formår at holde hovedet koldt og gå langt for at søge fælles løsninger.
