Vil udbrede den nyeste forskning: Biennale allierer sig med KADK

Den igangværende Copenhagen Architecture Biennial er gået sammen med Det Kongelige Akademi om at udbrede ”den nyeste og mest interessante" forskning fra arkitekturfaget til den brede befolkning.
En mand taler i en mikrofon og en gruppe mennesker lytter.
Hver uge under biennalen kan man komme til morgenkaffe på Halmtorvet 27 i København og høre om den nyeste forskning inden for arkitekturfeltet med forskere fra Det Kongelige Akademi. Foto: Copenhagen Architecture Forum.

Til den netop begyndte Copenhagen Architecture Biennial kan publikum se frem til at lære mere om den nyeste forskning inden for alt fra universelt design til arbejdet med at skabe myggesikre miljøer.

Copenhagen Architecture Biennial er nemlig gået sammen med Det Kongelige Akademi (KADK) om at udbrede ”den nyeste og mest interessante” forskning fra arkitekturfaget til den brede befolkning.

Læs også

Danmarks første arkitekturbiennale går i luften

Hver uge under biennalen kan man komme til morgenkaffe på Halmtorvet 27 i København og høre om den nyeste forskning inden for arkitekturfeltet med forskere fra KADK.

Man kan blandt andet høre om nye metoder til at lave kartografi, om hvad arkitekturfaget kan lære af filmkunsten, og udforske mulighederne i den ældgamle japanske kagome flette-praksis.

Læs også

Her er de nominerede til Aarhus Arkitekturpriser

Fra den 18. september – 19. oktober byder biennalen på over 250 arkitektur-arrangementer bestående af blandt andet byvandringer, filmvisninger, foredrag, udstillinger og høstfester.

Relateret indhold