BIM World er åbnet: Branchen er klar til at tage nye skridt mod en mere digital fremtid

For andet i træk sætter eventen i K.B. Hallen fokus på digitalisering i byggebranchen – i år med et øget internationalt perspektiv og deltagere fra mere end 30 lande.
De mange besøgende kom for at få inspiration, viden og ikke mindst netværke om fremtidens digitale byggeri.

Der var lang kø, da BIM World Copenhagen i går for andet år i træk slog dørene op til to dage med viden om digitalisering i byggebranchen i K.B. Hallen.

Første taler på hovedscenen var svenske Jerker Lessing, som er adjunkt professor på Stanford Universitet og Linköping Universitet og rådgiver og konsulent i Lessing Innovation.

Læs også

Ejendomsejere skal tage større ansvar og forstå, hvem kunden i virkeligheden er

Hans oplæg satte fokus på industrialiseret byggeri som en global bevægelse, og han lagde også vægt på vigtigheden af at dele viden på tværs:

Jerker Lessing, adjunkt professor på Stanford Universitet og Linköping Universitet og rådgiver og konsulent i Lessing Innovation.

– Industrialisering ikke er det samme som præfabrikation; det er en innovativ og strategisk måde at udvikle og producere bygninger på. Start med at forstå dine kunders behov, brug det til at udvikle et produktkoncept og opbyg derefter dit produktionssystem.

– På den måde øger du chancerne for succes – og for at levere det, dine kunder værdsætter.

Læs også

BIM World: Uden de rette mennesker og processer er data værdiløse

– For at lykkes har vi brug for, at alle aktører i branchen bidrager med deres viden, det er både arkitekter, ingeniører, leverandører, entreprenører og bygherrer, fortalte han.

Internationalt udsyn satte præg

Resten af dagen bød på indlæg fra blandt andre Nemetschek, ACCA, NCC, NTI, Bentley Systems, Chaos, Neanex, ligesom 50 leverandører af digitale løsninger til byggeriet fyldte hele K.B. Hallen med inspiration.

På årets BIM World Copenhagen kommer deltagerne fra mere end 30 lande.

Derudover har årets BIM World Copenhagen tilmeldinger og deltagere fra mere end 30 lande, og det internationale udsyn satte præg både på scenerne og i netværksområderne allerede på den første dag:

– Det er tydeligt, der er et stort behov for et mødested, og det er fantastisk at opleve den energi og det engagement, der præger BIM World Copenhagen allerede fra første dag. Det viser, at branchen virkelig er klar til at tage nye skridt mod en mere digital og bæredygtig fremtid, siger direktør Sarah Elhauge, Building Green.

Læs også

Tonsvis af data: Droner live-scanner K.B. Hallen på BIM World

Hun tilføjer:

– Vi er glade for, at så mange fra Norden dukker op, da det betyder et styrket netværk på tværs af lande, og det kan vi mærke, der er stort brug for.

BIM World Copenhagen har åbent igen i dag fra kl. 9, hvor der vil igen være indlæg, debatter og workshops.

Relateret indhold