Om broen
- – Indviet 1. juli 1980, dog taget i brug en uge før.
- – Totallængde: 1710 meter, som gjorde den til Danmarks næst længste bro ved opførslen.
- – Spændvidder mellem buerne: 110 meter
- – Højde over vandoverfladen: 40 meter
- – Bredde på kørebane: 26, 6 meter. Dette giver 2 kørebaner i hver retning plus nødspor.
- – Pris: 317 millioner
1. juli har Vejle en helt særlig fødselar; Det er Vejlefjordbroen, der runder de 40 år. Broen, der fører den Østjyske Motorvej over Vejle Fjord mellem Nørreskoven i nord og Mølholm i syd, blev etableret for at aflaste presset på hovedvej A10 gennem Vejle – som følge af den generelt voksende biltrafik i Danmark i 1960’erne og 1970’erne.
Vejdirektoratet var bygherre på projektet, mens Cowi stod for projektering og tilsyn for bygherren. Tidligere tegnestue Hvidt & Mølgaard var arkitekter på projektet, og endelig stod Vejlefjordskonsortiet (Monberg & Thorsen, Jespersen & Søn og Dyckerhoff & Widmann) for opførelsen.
… Vejlefjordbroen var et vigtigt skridt på vejen i forhold til at give Cowi de kompetencer og den erfaring, der betød, at vi kunne vinde store broprojekter internationalt …
Anton Petersen, tidligere Senior Vice President for Cowis division for Broer, Tunneller og Marine konstruktioner
Attraktivt bosætningsområde
Cowis regionsdirektør i region Sydjylland, Svend Aage Christensen, der fra sin plads på Vejlekontoret kan nyde synet af den smukke bro, fortæller om broens betydning for Vejle og hele Trekantområdet:
– Vejlefjordbroen har sikret Vejle som et attraktivt bosætningsområde, da borgerne har nem adgang til god infrastruktur, som vel at mærke ikke krydser byen. Det gør, at Vejle er en rar by at færdes i uden meget tung trafik. Hvis broen en sjælden gang lukkes, og trafikken ledes gennem byen, oplever vi netop, hvor mange farlige situationer, der kan opstå, og luften påvirkes også. Når en by er attraktiv at bo i, påvirker det naturligvis også væksten; Vejle Kommune er i dag Danmarks femte største kommune og har været med til at løfte væksten i hele Trekantområdet, siger han.
Startskuddet i Vejle gav bro-førertrøje
For Anton Petersen, tidligere Senior Vice President for Cowis division for Broer, Tunneller og Marine konstruktioner og nu formand for Cowi-fonden, har Vejlefjordbroen også en særlig plads i hans hjerte:
– Jeg startede som ung ingeniør med projektering af netop Vejlefjordsbroen i 1975, og jeg brugte fem år af mit professionelle arbejdsliv på projektet. Set i bakspejlet er der ingen tvivl om, at Vejlefjordbroen var et vigtigt skridt på vejen i forhold til at give Cowi de kompetencer og den erfaring, der betød, at vi kunne vinde store broprojekter internationalt og dermed fik oparbejdet en position som globalt førende inden for broer, siger han og tilføjer:
– Man skulle på én gang bygge højt og langt. Det var ambitionen for Cowi og Hvidt & Mølgaard at skabe en visuelt flot bro, som dels passede æstetisk ind i Vejlefjordens tunneldal, dels fyldte mindst muligt i landskabet. Dette kan ses i broens detaljer. Den flugter med skrænterne på hver side af fjorden, så den kommer til at fremstå som “en streg i luften”, selvom det havde været billigere at bygge den lavere. Ligeledes fik bropillerne et rektangulært tværsnit, hvor det er den tynde side, der vender udad. Broen skulle også opfyldte en rækkehøje gennemsejling krav, som f.eks. højde og afstand mellem bropillerne.
Ingen stilladser
Vejlefjordbroen er en særlig type bjælkebro; en såkaldt ‘cantileverbro’. Det vil sige, at bygningen af broen skete i fri frembygning ud fra bropillerne uden brug af stilladser. Det var den første multifagsbro i Danmark, der blev bygget på denne måde.
Broen repræsenterer to Cowi-specialiteter: Broens overdel støbt på stedet i forspændt beton, i såkaldte frembygningsvogne. Under den fri frembygning blev de udkragede brodragere stabiliseret af en overliggende, ca. 140 m lang, stabiliseringsdrager i stål. Efter datidens teknologi en meget innovativ løsning. Det andet var fundering på vanskeligt underlag. Bunden af fjorden består af et tykt lag dynd og især syd-skrænten af fjorden var ustabil. Hver fjordpille blev funderet på ca. 135 rammede betonpæle på 0,4 x 0,5 kvadratmeter, som varierede mellem 30 og 40 meter i længden. På den ustabile skrænt blev bropillerne funderet på nedborede pæle, med en diameter på 2 meter, og yderligere sikret med en væg i spunsjern rundt om pillen, hvor mellemrummet blev fyldt med jord. Dét kunne aflaste et tryk på pillen, hvis skrænten bevægede sig.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';