Tysk støtte til nyt dansk BIG-museum

Nyt Bjarke Ingels-tegnet dansk vesterhavsmuseum får 10 millioner kroner - første donation nogensinde fra den tyske Forbundsdag.
Museet Flugt skal tegnes af Bjarke Ingels Group og bliver placeret ved Oksbøl i Vestjylland. Museet får et internationalt snit og skal formidle fortællinger om flygtninge både i samtiden og i et historisk perspektiv.
Museet Flugt skal tegnes af Bjarke Ingels Group og bliver placeret ved Oksbøl i Vestjylland. Museet får et internationalt snit og skal formidle fortællinger om flygtninge både i samtiden og i et historisk perspektiv.

Om etableringen

  • – BIG har slået stregerne til Flugt. Bjarke Ingels Group stod også bag publikumssuccesen Tirpitz i Blåvand.
  • – Museet skal ligge tæt på flygtningekirkegården i Oksbøl. Det var her, danmarkshistoriens største flygtningelejr lå i årene efter Anden Verdenskrig.
  • – I perioden 11. februar til 5. maj 1945 modtog Danmark cirka 250.000 tyske flygtninge fra krigens østfront, primært kvinder, ældre og børn.
  • – I 1945 boede der på et tidspunkt 36.000 tyske krigsflygtninge i flygtningelejren nær Oksbøl, hvilket betød, at lejren i praksis var Danmarks 5. største by.
  • – Etableringen af museet forventes at løbe op i omkring 100 millioner kroner.
  • – Den tyske Forbundsdag har doneret 1,3 millioner euro til projektet (knap ti millioner kroner). Partierne er enige, og bevillingen vedtages officielt i slutningen af november.
  • – Det er håbet, at museet slår dørene op i efteråret 2021.

Folkene bag Tirpitz realiserer nyt museumsprojekt, der skal opføres ved Oksbøl. Vardemuseerne og arkitekterne fra Bjarke Ingels Group har museet “Flugt” i støbeskeen, og nu ser det takket være donationer ud til at planerne snart kan omsættes til reelt byggeri.

For første gang nogensinde har den tyske Forbundsdag valgt at donere penge til et dansk museum.

Det vil blive placeret nær den tyske flygtningekirkegård i Oksbøl og formidle historier om flygtninge i efterkrigsårene og op til vores tid. Det var netop ved flygtningekirkegården, at danmarkshistoriens største flygtningelejr lå i årene efter Anden Verdenskrig.

Den tyske Forbundsdag har bevilget 10 millioner kroner til museet.
Den tyske Forbundsdag har bevilget 10 millioner kroner til museet.

Donationen fra Forbundsdagen gør, at museet nu håber at tage det første spadestik til foråret.

Der er tale om et 4,5 kvadratkilometer stort museumsområde, der udover de nye bygninger også skal rumme den eksisterende flygtningekirkegård med hundredvis af gravstene efter tyske flygtninge, der boede nær den vestjyske by Oksbøl i årene efter Anden Verdenskrig.

Museet skal tage afsæt i historien om de tyske flygtninge i 1945, men kommer også til at rumme fortællinger om flygtningeskæbner fra mange andre flygtningekatastrofer.

Nyt internationalt museum om flygtninge skal ligge ved den jyske vestkyst.
Nyt internationalt museum om flygtninge skal ligge ved den jyske vestkyst.

– Vi har brug for et museum som Flugt. Der er ikke mange, der kender til historien om landets største flygtningelejr, og set med samtidens briller kan man bare konstatere, at Verden aldrig har haft flere mennesker på flugt end i dag. Museet har derfor aldrig været mere aktuelt end nu, siger Claus Kjeld Jensen, museumsdirektør for Vardemuseerne.

Han kan næsten ikke få armene ned over nyheden om donationen.

– Vi har oplevet stor tysk interesse for museet, hvilket er meget naturligt, da der stadig dagligt er besøg på flygtningekirkegården, hvor efterkommere stopper op for at lægge en blomst blandt de mange kors. Det er af mange årsager en historie, der er svær at fortælle i Tyskland, og derfor er museet på mange måder en gave for det tyske folk, siger han.

Vi har oplevet stor tysk interesse for museet, hvilket er meget naturligt, da der stadig dagligt er besøg på flygtningekirkegården …

Relateret indhold