Nyt diabetescenter er godt på vej i Nordjylland

Til foråret 2023 kan det nye Steno Diabetes Center Nordjylland tages i brug. Fredag kunne projektets håndværkere med flere fejre rejsegilde på byggepladsen.
Resultatet af håndværkernes arbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland og alle dets mange komplicerede detaljer, bygningsdele og installationer bliver et sted med topmoderne faciliteter og gode opholdsarealer både indenfor og udenfor. Illustration: Friis og Moltke
Resultatet af håndværkernes arbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland og alle dets mange komplicerede detaljer, bygningsdele og installationer bliver et sted med topmoderne faciliteter og gode opholdsarealer både indenfor og udenfor. Illustration: Friis og Moltke

Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN)

  • Bygherre: Region Nordjylland
  • Arkitekt og totalrådgiver: Friis & Moltke
  • Hovedentreprenør: M. Thomsen Støtt
  • Ingeniør: Rambøll
  • Landskabsarkitekt: Lytt Architecture
  • Budget: 319 mio. kr.
  • – SDCN er kraft- og videnscenter for diabetesforskning og -behandling i Region Nordjylland og trådte i kraft d. 1. januar 2018.
  • – SDCN er en del af et nationalt netværk af Steno Diabetes Centre i alle fem regioner.
  • – Alle centrene støttes med bevillinger fra Novo Nordisk Fonden for at sikre, at Danmark opbygger de bedste tilbud inden for forebyggelse og behandling af diabetes, samt at dansk diabetesbehandling og forskning forbliver internationalt førende.
  • – Det nationale netværk af Steno Diabetes Centre kommer til at bestå af i alt ni centre fordelt mellem alle fem regioner. Der bygges nyt eller renoveres i Herlev i Region Hovedstaden, i Holbæk, Køge, Slagelse, Guldborgsund og Næstved i Region Sjælland, i Odense i Region Syddanmark, i Aarhus i Region Midtjylland og i Aalborg i Region Nordjylland.
  • – Det samlede, estimerede budget for alle ni nybyggerier/tilbygninger/renoveringer lyder på ca. 1,8 mia. kr. I alt har Novo Nordisk doneret 7,4 mia. kr. til byggerierne og til at modernisere og systematisere de aktuelle behandlingstilbud til personer med diabetes.
  • Kilde: Byggefakta

Tilbage i 2017 indgik Region Nordjylland og Novo Nordisk Fonden et samarbejde om etableringen af Steno Diabetes Center Nordjylland med en fondsdonation på 795 millioner kr., hvor de 319 millioner kr. gik til byggeri af et nyt diabetescenter.

I godt et års tid er der blevet bygget på det nye diabetescenter, og centret er nu ved at tage sine form. I foråret 2023 vil byggeriet være klar til brug og danne ramme for diabetesbehandling af 5000-6000 patienter samt besøgende fra hele regionen, der vil kunne benytte træningsfaciliter, undervisningskøkken, høre foredrag og lignende i centret.

Det nye center udgør cirka 7.800 kvadratmeter i fire etager og er en del af det nye universitetshospital. Det opføres i tæt tilknytning til universitetshospitalet i den nye hospitalsby i det østlige Aalborg. Der vil være let adgang for besøgende, ligesom der etableres et p-hus tæt på indgangen.

Udformningen af det nye Steno Diabetes Center Nordjylland finder sit arkitektoniske idégrundlag blandt de mennesker, som i fremtiden skal færdes i huset. De udgør grupperinger med meget forskellige behov, der skal tilgodeses i byggeriet og repræsenterer en række arbejdsopgaver og situationer, som centeret skal understøtte og danne ramme om.

Brugerperspektivet vil sikre optimale forhold for alle husets brugere, og samtidig også identificere de områder og situationer, hvor husets brugere mødes på tværs af deres grupperingerne; områder med et særligt potentiale for fællesskaber på tværs af brugergrupperne, som styrker den indbyrdes forståelse samt skaber synergi og tryghed.

Dette vil medvirke til, at det nye Steno Diabetes Center Nordjylland vil udgøre en helhedsoplevelse rig på menneskelig mangfoldighed og rumlig variation.

Mere end et hospital

Centerdirektør Poul Erik Jakobsen fra Steno Diabetes Center Nordjylland glæder sig til at tage centret i brug:

– Det bliver helt fantastisk at kunne samle alle vores aktiviteter under et tag. Flytte forskere, behandlere, administration og patienter helt tæt på hinanden og styrke interaktion og udvikling. Vi ønsker at lave verdens bedste diabetesbehandling, men også at have et center, hvor man kan føle sig hjemme, og ikke altid blot kommer for at blive behandlet. Med både gode opholdsarealer indenfor og udenfor samt topmoderne faciliteter, kan vi huse dette, fortæller Poul Erik Jakobsen.

Relateret indhold