Ny universitetsbygning klar til åbning

Et markant nyt byggeri på Syddansk Universitets campus i Odense på en gang tilpasser sig og skiller sig ud med en unik facade og innovative rammer for banebrydende forskning.
Det 21.000 kvm. store kompleks er designet af C.F. Møller i samarbejde med Schønherr Landskab og ingeniørfirmaet MOE for Bygningsstyrelsen og Syddansk Universitet. Foto: Jørgen True/ C.F. Møller.
Det 21.000 kvm. store kompleks er designet af C.F. Møller i samarbejde med Schønherr Landskab og ingeniørfirmaet MOE for Bygningsstyrelsen og Syddansk Universitet. Foto: Jørgen True/ C.F. Møller.

Det Tekniske Fakultet, TEK, er en del af Syddansk Universitet Danmark (SDU) i Odense, og udgør fire institutters fælles ramme om et aktivt og dynamisk forsknings- og uddannelsesmiljø.

Fakultetet/hovedbygningen samler, som en paraply, institutterne omkring et fælles glasoverdækket atrium. De fire interne institutter/huse er forbundet af broer i flere niveauer, der krydser husets hjerte; et ‘møbel’ med fællesfaciliteter; seminar-/møderum og opholdsarealer. De mange forbindelser giver flydende overgange mellem de forskellige institutter og inviterer til fællesskab og udnyttelse af hinandens viden.

Unik facade

Den nye TEK bygning tilpasser sig den eksisterende campus af arkitekterne Krohn & Hartvig Rasmussen, som blandt andet er kendetegnet ved sit lineære layout og brutalistiske brug af beton og rustfarvet cor-ten stål beklædning, men genfortolker materialernes anvendelse og udseende så bygningen samtidigt skiller sig ud fra den omgivende campus’ arkitektur.

Bygningen er indhyllet i en ydre skærm som skygger dens transparente volumen. Den lette og elegante skærm er lavet af præfabrikerede paneler af hvid CRC beton (Compact Reinforced Composite, en særlig type højstyrke fiberbeton) med cirkulære åbninger og bagvedliggende solafskærmning og naturlig ventilation.

Forskning i topklasse

De fire institutter, der deler bygningen, udfører forskning i verdensklasse inden for forskellige områder, såsom materiale- og konstruktionsteknologi, nano-optik, miljøvidenskab og robotteknologi.

Derfor kommer bygningen til at huse flere spektakulære stykker udstyr såsom et af Danmarks største destillationsanlæg, vibrations-frie og klimastyrede laseroptik-laboratorier og et særlig ultrastærkt betongulv, hvor man kan teste betons styrke og bæreevne meget præcist ved forskellige belastninger.

Det 21.000 kvadratmeter store kompleks er designet af C.F. Møller i samarbejde med Schønherr Landskab og ingeniørfirmaet MOE for Bygningsstyrelsen og Syddansk Universitet. Den officielle indvielse finder sted til starten af semesteret i september.

Den officielle indvielse finder sted til starten af semesteret i september. Foto: Jørgen True/ C.F. Møller.
Den officielle indvielse finder sted til starten af semesteret i september. Foto: Jørgen True/ C.F. Møller.
Det Tekniske Fakultet udgør fire institutters fælles ramme om et aktivt og dynamisk forsknings- og uddannelsesmiljø. Foto: Jørgen True/ C.F. Møller.
Det Tekniske Fakultet udgør fire institutters fælles ramme om et aktivt og dynamisk forsknings- og uddannelsesmiljø. Foto: Jørgen True/ C.F. Møller.

Relateret indhold