Arkitekt Line Frier er ny partner hos Friis & Moltke Architects, hvor partnergruppen nu består af fem partnere, der udgør et tværfagligt fundament.
Gennem det seneste halvandet år har hun været kreativ leder i Friis & Moltke. Inden da drev hun gennem 13 år sin egen tegnestue, Frier Architecture.

Stor københavnsk tegnestue åbner kontor på Fyn
– Line er en markant profil i branchen og hendes erfaring fra Frier Architecture, hvor hun har løst opgaver inden for alt fra bolig og interiør til erhverv og transformation, er et stort aktiv for os, siger CEO Thomas Hjortlund Svendsen, der tilføjer:
– Hun tænker helhedsorienteret, arbejder tæt med både bygherrer og brugere med en klar ambition om at skabe arkitektur, der bidrager positivt til samfundet. Det glæder os meget at have fået Line med ombord.
En fornem arv
Den nye partner fremhæver Friis & Moltkes over 70 år lange historie og indflydelse på dansk arkitektur:
– Jeg ser frem til – sammen med dygtige kollegaer, kunder og samarbejdspartnere – at bygge videre på Knud og Elmars fornemme arv og styrke tegnestuens faglighed og fællesskab.

Kender tegnestuen indgående: BogL finder to nye partnere internt
– Gennem et dedikeret fokus på at formgive helstøbte projekter med rumlig sammenhæng mellem design, interiør og arkitektur tror jeg på, at Friis & Moltke vil stå endnu stærkere i de kommende år, tilføjer hun.