Nedstyrtet isblok får britisk hædring

C.F. Møller har tegnet Sogn & Fjordane Kunstmuseum i Norge, der sammen med Moesgaard Museum er blandt årets modtagere af den engelske Civic Trust Award.
Om natten slår isblokken revner. Foto: Jiri Havran.
Om natten slår isblokken revner. Foto: Jiri Havran.

Sogn & Fjordane Kunstmuseum

  • Bygherre: Sogn og Fjordane Fylkeskommune, Førde kommune
  • Lokation: Førde, Norge
  • Omfang: 3000 kvm.
  • År: 2006-2012
  • Konkurrence: 1. præmie i arkitektkonkurrence 2006

Midt i Førde i Norge ligger der en krystalklar isblok, der er styrtet ned fra det omgivende højfjeld. Den er tegnet af C.F. Møller og udgør byens kunstmuseum, der netop er blevet hædret med den prestigefyldte britiske Civic Trust Award. Sogn & Fjordane Kunstmuseum er blevet et fyrtårn for det lille samfund, der er omgivet af fjelde, og C.F. Møller har ladet det arkitektoniske udtryk inspirere af det markante landskab, hvor også den største isbræ på det europæiske fastland, Jostedalsbræen, ligger tæt på byen.

Civic Trust Award gives til projekter af højeste arkitektoniske kvalitet, kun hvis de samtidig vurderes at udgøre et særligt positivt kulturelt, socialt eller økonomisk bidrag til lokalsamfundet og demonstrerer bæredygtighed og universelt design. Indlejringen af landskabet i bygningens DNA er også en af begrundelserne for, at kunstmuseet er blevet hædret.

– Bygningen er tydeligt inspireret af det omgivende landskab og klima. Den slags klarsyn forekommer enkelt, men i virkeligheden er det kun designere, der ved, hvor svært det er at opnå.

Dommerpanelet Civic Trust Award

Inspireret af landskabet

– Bygningen er tydeligt inspireret af det omgivende landskab og klima. Den slags klarsyn forekommer enkelt, men i virkeligheden er det kun designere, der ved, hvor svært det er at opnå, lyder bevæggrunden fra dommerpanelet, der består af 11 eksperter udi arkitektur.

Selv om Sogn & Fjordane Kunstmuseum er realiseret på et begrænset budget, tilbyder bygningen de besøgende en rig, rumlig oplevelse, der kulminerer i en tagterrasse med storslået udsigt ud over det omkringliggende bjerglandskab. Projektet er resultatet af en arkitektkonkurrence, som C.F. Møller vandt i 2006.

Det er femte gang, C.F. Møller modtaget en Civic Trust Award efter tidligere at have fået prisen for Darwin Centeret ved Natural History Museum i London, for Hospice Djursland, for den Olympiske By i London og for Aalborg Havnefront. Det norske museum er i 2014 også blevet hædret med Førde Kommunes arkitekturpris.

Civic Trust Award gives hovedsageligt til arkitektur i Storbritannien samt til få udvalgte projekter internationalt. I år modtager også Moesgaard Museum prisen.

Relateret indhold