Moe og Cobe bag Teglholmens Bro

Den kombinerede vej- og stibro giver Sydhavnens kanalkvarter en ny trafikåre og et svævende byrum med havnens længste bænk.
Moe, Cobe og Skel Landinspektører står bag vinderprojektet for en ny kombineret vej- og stibro, der skal forbinde Teglholmen og Enghave Brygge. Visualisering: Cobe.
Moe, Cobe og Skel Landinspektører står bag vinderprojektet for en ny kombineret vej- og stibro, der skal forbinde Teglholmen og Enghave Brygge. Visualisering: Cobe.

Københavns Kommune har nu afgjort, hvem der skal designe en ny kombineret vej- og stibro, som skal krydse Frederiksholmsløbet og styrke forbindelsen fra det attraktive boligområde til det øvrige København.

Totalrådgiveren på projektet bliver ingeniørvirksomheden Moe, der bestemt ikke er uvant med genren, da firmaet for eksempel også er bygherrerådgiver for Realdania på den nye cykel-gangbro, som skal krydse Københavns inderhavn ved Vester Voldgade.

Herudover skal arkitektfirmaet Cobe, der blandt andet har markeret sig med udviklingen af Nordhavnen og den nye Nørreport Station, stå for arkitektur, landskab og byplanlægning mens firmaet Skel er valgt som landinspektører.

Attraktivt byrum

Den 90 meter lange bro bliver ikke oplukkelig og får kørende trafik i begge retninger og fortov og cykelsti i begge sider.

Samtidig får broen en gennemsejlingsåbning til lystbåde, der i sommerhalvåret passerer gennem kanalen. Vinderteamet har herudover haft en klar vision om at gøre et stykke infra-struktur til et attraktivt byrum, der bidrager til områdets charmerende og rolige atmosfære.

Cobe har blandt andet ladet sig inspirere af, hvordan Dronning Louises bro inden for de sidste par år er blevet et populært samlingspunkt, så snart solen kaster sin glans over København og særligt i aftentimerne. Henover den nye bro vil der derfor slænge sig en meget lang bænk, der vender sig mod sydvest og dermed fanger den sene eftermiddags- og aftensol.

Broen er således tænkt som et særegent samlingssted for de to bydele, den forbinder – Enghave Brygge og Teglholmen. Et byrum, der placeres tæt på den kommende Metrostation og derfor er oplagt som et mødested i solen eller som hvile-plads til og fra stationen i en hektisk hverdag.

Illustration: Fra ?Tillæg til lokalplan nr. 310-Teglværkshavnen?.
Illustration: Fra ?Tillæg til lokalplan nr. 310-Teglværkshavnen?.

Relateret indhold