I 2016 vandt den danske arkitektvirksomhed Cobe konkurrencen om en masterplan, der skal transformere Kölns gamle industrihavn, Deutzer Hafen, til et nyt byområde med boliger til 5.000 beboere og plads til erhverv, der kan beskæftige 4.500 mennesker.
Arbejdet pågår stadig, og nu stikker Cobe igen næsen frem i den tyske by.

Danske Cobe transformerer forladt stålværk til levende bydel
Sammen med den internationalt funderede ingeniørvirksomhed schlaich bergermann partner (sbp) og trafikplanlæggerne fra Viatron har Cobe vundet konkurrencen om at designe byens første bro over Rhinen, der udelukkende er for fodgængere og cyklister.
Holdes i Köln Grøn
Broen bliver mere end blot en overgang. Midt på broen dannes et nyt offentligt rum med siddepladser og mulighed for at nyde udsigten over Rhinen og Kölner Dom.

Den nye bro tilføjer en ny typologi til rækken af markante og karakteristiske Rhinbroer. En bue bygger hovedspændet på over 290 m og sikrer et minimalt materialeforbrug. Midt i Rhinen hviler broen på en ‘trædesten’.

Hjerterum bliver fundamentet i Hjørrings nye Musiske Skole
Broen er designet i farven ‘Köln Grøn’ og slutter sig til en familie af ikoniske grønne broer, der definerer byens identitet.
Bygherre på broprojektet er Köln City. Byrådet forventes at drøfte projektets fremtid til april.