I 1970’erne var modernismen på højeste mode. Massive monotone boligblokke skød op med store grønne områder, der sjældent blev brugt. Jan Gehl og hans kone satte sig for at studere, hvorfor livet aldrig materialiserede sig mellem blokkene. Studierne blev til bogen Livet mellem husene og startskuddet på en glorværdig karriere.
I dag er Jan Gehl 83 år. Han rejser rundt til verdens storbyer og inspirerer dem til at indrette byrum, der er gode for mennesker. Det hele udspringer af en filosofi om, at gode uderum baner vejen for mere bæredygtige fællesskaber, tryghed og sundhed.
– Hvis uderummet inspirerer til bevægelse, begynder folk at tage cyklen eller bevæge sig til fods i stedet for at køre i bil. Så møder du hende med den sjove hund, din datter får en legeaftale med de søde tvillinger rundt om hjørnet. Du lærer dit kvarter at kende og føler dig tryg, siger Jan Gehl og forsætter:
– Vi skal skabe byrum på menneskenes præmisser. I dag er mange uderum indrettet, så bilerne kan ræse gennem byen med 60 kilometer i timen. I stedet skal vi give oplevelser til mennesker, der bevæger sig til fods.
Det lille spil giver det store hele
Det handler om at have blik for det lille spil, der giver oplevelsen af det store hele. Vejene skal være smalle, så bilerne ikke kan ræse gennem. Bilerne skal skubbes tilbage og give plads til fodgængere og cyklister. Forhaverne skal være åbne ud mod gaden, så der opstår visuel kontakt mellem dem, der bevæger sig forbi og dem, der bor inde i husene.
– Alt byliv starter med dem, der bor i stueetagen og på førstesal. De er meget mere tilbøjelige til at bevæge sig ud på gaden. Så du skal give dem noget at komme ud for. Det er lige som med et krobal. Der skal være nogen, der begynder. Når de første sætter gang i dansegulvet, så følger de andre med. Sådan er det også her, siger Jan Gehl.
Træer på højhus giver ikke byliv
Der er meget snak om, at selvkørende biler på sigt vil betyde færre biler i byerne, mindre forurening og mere byliv. Men det er en fremtidssnak, Jan Gehl ikke giver meget for.
– Vi behøver ikke vente på de smarte dyre biler. Hvor mange får råd til dem? Vi skal designe byrummet, så vi lægger vægt på mødet mellem mennesker. Vi skal have flere til at gå og cykle. Så simpelt er det. Der er også mange, som taler om grønne byer. Men grønne byer er ikke nødvendigvis gode for mennesker. Du kan sætte en masse træer på et højhus, men det skaber ikke liv nede på gaden.
For Jan Gehl er der ingen tvivl om, at de seneste årtiers fokus på ikoniske landmarks har haft en negativ indflydelse på byrummene. Det handler for meget om at skabe spektakulær arkitektur og for lidt om at skabe huse, der agerer i samspil med byen.
– Så gælder det om at lave en pizzabar, der ligner en domkirke. Sådan noget pjat. I gamle dage anlagde man husene, så de enkelte dele spillede sammen og gav en helhed. Man forstod også at få det bedste ud af klimaet som i Dragør, hvor der er flest solskinstimer i Danmark. Det skyldes, at byen er anlagt, så solen kommer ned mellem husene, og vinden går henover. I dag gør mange arkitekter det modsatte. De bygger i højden, så der opstår vind, og det bliver koldere. Der er ingen grund til at gøre klimaet værre, end det allerede er, siger Jan Gehl.
Man kan opleve Jan Gehl på Building Greens hovedscene.
