Kapitalens nye højborg er bygget af langsomme murere

På byggeriet af Kirk Kapitals nye hovedsæde, Fjordenhus i Vejle, skulle murerne arbejde som de gjorde for 800 år siden.
Fjordenhus i Vejle blev indviet 9. juni. Siden har der været 1000 turister og lokale forbi underetagen, der er åben for offentligheden. Foto: Anders Sune Berg.
Fjordenhus i Vejle blev indviet 9. juni. Siden har der været 1000 turister og lokale forbi underetagen, der er åben for offentligheden. Foto: Anders Sune Berg.

– Det er ikke noget vi er vant til – hverken murere, tømrere eller betonfolk – at det skal være så nøjagtigt, og så alligevel skævt.

Sådan siger Thomas Andersen i en promotion-video, som beskriver byggeriet af Fjordenhus i Vejle. Han, der er murer hos Jorton, har været en af mange hænder involveret i det spektakulære byggeri. Opførslen af huset på havnefronten, som er designet af kunstner Olafur Eliasson og betalt af investeringshuset Kirk Kapital, har pågået i fem år. For ideen dikterede tempoet, forklarer konsulent Morten Teilmann-Jørgensen.

– Hvor en murer typisk kan lægge godt 1000 sten om dagen, nåede vi aldrig over 200 pr. mand på Fjordenhus. Det skyldes, at stenene skulle lægges på samme måde som i middelalderborge, hvor nogle af stenene stikker ud, er forskellige i form og farve, og hvor fugerne er skæve. Ikke tilfældigt, men efter en nøje tilrettelagt plan, siger han og tilføjer:

– Men det har været en spændende faglig udfordring at bygge efter et mere organsiske udtryk i konstruktionen. Det er, hvad jeg hører; at man kan sige til sine børn og børnebørn, at man har været med til at lægge stenene på Fjordenhus.

Huset flyder på vandet

Før stenene kunne lægges skulle Fjordenhus sættes ordentligt på plads.

Og heller ikke her var der nogen nem løsning, forklarer Morten Teilmann-Jørgensen. Fjordbunden skulle piloteres med hele 518 betonpæle, og man skulle op i tredjesals højde, før konstruktionen kunne holde sig selv på plads.

– Der ligger et blævrelag af såkaldt Gytje – organisk materiale fra tusindvis af bunddyr i tusindvis af år – som intet kan stå fast i. Og det lag skal man igennem, før man når lerlaget, hvor piloteringen skal foregå. Det var en udfordring, siger Morten Teilmann-Jørgensen, der er stolt over resultatet, hvordan huset tilsyneladende flyder på Fjorden.

– Man kan se det som en borg, med voldgrav rundt om – eller som om huset er klar til at hale broen ind og sejle herfra for fuld skrue, lyder det.

Sikret mod fulde russere

Med langsomme murere, en verdenberømt kunstner og et udfordrende underlag, er det intet under, at Fjordenhus er en halvdyr fornøjelse. Hvor meget vil bygherre Kirk Kapital ikke ud med, men Morten Teilmann-Jørgensen ryster frasen: “Et ikke ubetydeligt tre-cifret millionbeløb” ud af ærmet.

Derfor har man også gjort meget for at sikre byggeriet fremadrettet. Mod vind og vejr samt fulde russere.

– Når vandet er klart eller det er lavvandet, kan man se en kampestensvold, som ligger rundt om hele huset, hvor spunsvæggene, som holdt vandet ude under byggeriet tidligere stod. Den er blevet bygget for at holde skibe ført af uheldige kaptajner fra at vædre Fjordenhus, forklarer Morten Teilmann-Jørgensen.

Man har også brugt ekstra hærdet mørtel til stenene som ligger i vandlinjen.

– Det er imponerende kræfter, der kan være i eksempelvis en isskrue, hvis fjorden fryser til, så vi har benyttet de stærkeste materialer, vi har kunnet finde, siger han.

Museet styrer

Siden indvielsen 9. juni har der hver dag været godt 1000 turister forbi på havnen, fortæller Morten Teilmann-Jørgensen, der giver Dagens Byggeri et privat rundvisning i de nye rammer. – Vi er meget stolte over byggeriet, og der har været en overvældende interesse for huset siden indvielsen, lyder det.

Samtidig har der været rift om de rundvisninger, som Vejle Museum har arrangerer. De første 1000 pladser blev revet væk, mens seneste runde på 1800 pladser snart er ved at være fyldt op.

Fjordenhus kom til verden i et unikt samarbejde mellem kunstner Olafur Eliasson og de tre brødre bag investeringshuset Kirk Kapital; Casper og Morten og Anders Kirk Johansen. Video: Kirk Kapital
Foto: Anders Sune Berg.
Foto: Anders Sune Berg.
Det er lyset, der er Olafur Eliassons specialitet. Som her i kantinen, hvor han også har designet bordene. Stolene er dog Finn Juhl. Foto: Anders Sune Berg.
Det er lyset, der er Olafur Eliassons specialitet. Som her i kantinen, hvor han også har designet bordene. Stolene er dog Finn Juhl. Foto: Anders Sune Berg.
Der er en følelse af at stå i en gotisk katedral med stræbebuer og guddommeligt lys. Foto: Anders Sune Berg.
Der er en følelse af at stå i en gotisk katedral med stræbebuer og guddommeligt lys. Foto: Anders Sune Berg.
Sådan kan en trappeopgang også se ud. Foto: Anders Sune Berg.
Sådan kan en trappeopgang også se ud. Foto: Anders Sune Berg.
Det har aldrig været meningen at stenene skulle ligge helt lige på Fjordenhus, der gerne skulle give udtryk af at være noget ældre, end det er. Foto: Thøger Raun.
Det har aldrig været meningen at stenene skulle ligge helt lige på Fjordenhus, der gerne skulle give udtryk af at være noget ældre, end det er. Foto: Thøger Raun.
Jo længere op mod toppen i byggeriet man kommer, jo flere sølvglinsende sten er lagt i byggeriet - med henblik på refleksion af lys, lyder det. Foto: Thøger Raun.
Jo længere op mod toppen i byggeriet man kommer, jo flere sølvglinsende sten er lagt i byggeriet – med henblik på refleksion af lys, lyder det. Foto: Thøger Raun.
Morten Teilmann-Jørgensen viser rundt i underetagen, hvor Vejlefjordbroen kan anes i baggrunden. Foto: Thøger Raun.
Morten Teilmann-Jørgensen viser rundt i underetagen, hvor Vejlefjordbroen kan anes i baggrunden. Foto: Thøger Raun.

Relateret indhold