Vi starter, hvor røde mursten og dannebrogsvinduer indrammer både liebhaveri og arbejderboliger.
Islands Brygge er stedet. Her har Københavns nye stadsarkitekt sat Dagens Byggeri stævne til en byvandring, og selv om en genstridig februarvind blæser frisk ind over såvel Bryggen som Camilla Van Deurs og spreder mere end krusninger i havnebadet, lader det ikke til at påvirke dagens hovedperson, hvilket nok skal komme hende til gavn. På Københavns Rådhus går bølgerne ind i mellem højt, når man som stadsarkitekt skal bøje viljer og ønsker fra projektudviklere, embedsværk og politkere. Men Camilla Van Deurs er beredt.
– Der kommer stadig flere til byen, og det tyder på, at vi skal til at kigge efter nogle andre modeller og udfordre lejlighedstørrelserne. Vi kan også eksempel se på, om vi kan lave nogle frizoner fra bygningsreglementet, hvor vi kan eksperimentere, lyder det fra stadsarkitekten.
Bevar de historiske spor
Fra Njalsgade går vi ad vejene på det gamle Islands Brygge, og mens vi spadserer, sker der en form for sceneskift til nybyggeri.
Fra murstensrøde facader med runde kanarper skifter billedet nu til store, hvide, kantede lejlighedsblokke. To tidsaldre på samme formiddag. På Bryggen er man er lykkes med noget, som er særlig vigtigt for København, siger Camilla van Deurs.
– Her har man været ret god til at arbejde med den historiske kontekst. Man har holdt fast i den industrielle karakter med jernbanespor, siloer og Zeppelinerhallen. Når man bygger moderne i en gammel by, er kombinationen vigtig, siger hun og understreger, at hun absolut ikke er bange for moderne arkitektur.
Generalist i arbejde
Camilla Van Deurs er 42 år og tiltrådte stillingen 1. februar. Hun har arbejdet som landskabsarkitekt, med byrumsdesign og de seneste 11 år har hun arbejdet for Gehl Architects, hvor hun har arbejdet med masterplaner, lokalplaner og borgerinddragelse i flere forskellige lande. Hun har en ph.d. og erfaring som forsker og underviser. Den brede erfaring, mener hun, vil gavne hende i rollen som stadsarkitekt.
– Jeg tror, man skal være lidt af en generalist for at lave god byudvikling, for det er så komplekst og der er mange faktorer. Meget af det, jeg skal gøre, er at stille nogle spørgsmål og rejse en debat, så vi kan lade folk komme til orde og få nuancerne frem, siger hun.
Vil ikke diskutere mursten
Hun er en af i alt syv stadsarkitekter i Danmark. Men stillingen i København er politisk set en af de mindst magtfulde. Camilla Van Deurs får ikke beslutningskompetencer eller et 45-mand stort sekretariat som hendes kollega Peder Baltzer, stadsarkitekt i Aalborg.
Det forhindrer hende dog ikke i at have en holdning, lyder det.
– Jeg håber ikke, jeg vil komme til at være uenig med forvaltningen, men jeg må og jeg tør gå imod, når det er nødvendigt, siger hun og understreger, at i hendes embede står formål over udseende.
– Befolkningstæthed, klimasikring og bæredygtighed er vigtigere end at diskutere, om murstenene lige skal være grå eller grønne. Det overlader jeg trygt til enten mine kolleger i forvaltningen eller de dygtige arkitekter ude på tegnestuerne, siger hun, mens turen går ned til vandet ved bryggekajen.
Diversitet i nybyg
Fra kajkanten kan man se det velkendte, irgrønne brohus på Langebro, ane rådhustårnet og en skyline, hvor både de gamle, detaljerede gavle og de nye strømlignede facader stikker op på den anden side af vandet på Kalvebod Brygge, som Camilla Van Deurs nævner.
– Kalvebod Brygge har fået meget kritik for at være karakterløs og ikke passe ind i Københavns skala og den arkitektoniske egenart som er i København. Det tror jeg, vi kommer til at tale meget mere om, hvordan vi skaber steder, der er forankrede, så man også kan mærke, at det er forskelligt at bevæge sig rundt i byen, siger hun.
Arkitekturens diversitet er med til at skabe et tilhørsforhold, mener hun, og det vil være fokus på, når man bygger nyt fremover.
– I de gamle brokvarterer er der en stor forskel, og man kan godt mærke, om man er i Valby eller på Østerbro. Det er noget med karakteren af facaderne og tætheden. Den diversitet skulle vi også gerne have i vores nye bydele, siger hun.
Fra handicaptoilet til cykelstier i New York
Vi runder gåturen af, mens snakken falder på, hvad det er, Camilla Van Deurs tager med ind i jobbet som ny stadsarkitekt. Hvordan når hun i mål med sine visioner?
– Jeg har både siddet og tegnet handicaptoilet til en ældrebolig og lavet cykelstier i New York. Så spændvidden i det gør, at jeg ikke ved alt, men jeg har en forståelse for, hvad der sker på den anden side af bordet. Den bredde, håber jeg, kan komme i spil, lyder det fra stadsarkitekten.
