Hvad ville man sørge for at medbringe, hvis man pludselig fik en chance for at starte helt forfra?
Det spørgsmål er blevet en del af folkesjælen hos indbyggerne i den nordsvenske by Kiruna. Mere end 100 års tung tung minedrift har undermineret byen, så den i år 2100 vil være helt ødelagt af en altopslugende deformationszone. Der findes kun én løsning: Byen skal flyttes. Tre kilometer østpå for at være helt præcis. Og så er vi tilbage ved artiklens indledende spørgsmål. For hvordan flytter man sjælen og den kollektive hukommelse med til en helt ny by?
Den største udfordring er inden for den sociale dimension. For hvordan påvirkes folk, og hvordan flytter man Kirunas unikke identitet og dens borgere.
Mikael Stenqvist Chefarkitekt, White
Kan rive byen i stykker
Det er arkitetkfirmaet White, der har fået den monumentale opgave at planlægge flytningen af 3.000 hjem og 18.000 indbyggere, der alle skal rives op med rode og genplantes et nyt sted og blomstre videre. Det svenske firma, som også har kontor i Danmark, vandt konkurrencen om at designe en helt ny by, og nu har firmaet oprettet et kontor i Kiruna for selv at blive beboere i en by, der står over for en helt unik udfordring. Og White ved godt, at en byflytning er en proces, der kan rive byen i stykker på alle tænkelige måder.
– Den største udfordring er inden for den sociale dimension. For hvordan påvirkes folk, og hvordan flytter man Kirunas unikke identitet og dens borgere, har Mikael Stenqvist, chefarkitekt hos White, udtalt om opgaven.
Arkitektfirmaet ved, at det bliver altafgørende for projektets gennemførelse, at indbyggerne selv er med til at tegne rammerne for deres fremtidige liv, og at projektet forankres i deres liv. For at forstå Kiruna-borgerne bedst muligt, har White sat antropologer på opgaven.
Byen skal genforbindes
– Jeg ser mig selv som en oversætter mellem beboerne i Kiruna på den ene side og arkitekterne og planlæggerne på den anden. Det er min opgave at sikre, at beboerne bliver hørt, så vi kan transformere deres information til noget konkret, som arkitekterne kan tage med i strukturplanen. Bystyret i Kiruna sigter højt og siger, at det vil have den mest demokratiske, urbane transformation i verden, og det er derfor, jeg som antropolog arbejder i et arkitektfirma. Vi skal have sat form på indbyggernes information, og så skal vi genforbinde den til indbyggerne i Kiruna. Udviklingsplanen løber over 100 år, og dialogen med indbyggerne i Kiruna skal også finde sted i 100 år, siger Viktoria Walldin, der er socialantropolog hos White.
Kirken flytter med
Byen skal ganske vist flyttes, men i praksis er der tale om en genopførelse med næsten udelukkende nybyggeri. Dog vil de væsentligste bygninger fra det gamle Kiruna også få en plads i det nye Kiruna. Den gamle kirke skal pilles ned og genopføres, lige som rådhusets klokketårn også skal fragtes til den nye by og videreføre deres del af Kirunas sjæl i den nye by, som blandt andet bygges op omkring det nye rådhus, som Henning Larsen Architects har tegnet.
Det er det statslige mineselskab LKAB, der finansierer flytningen. Kiruna er bygget oven på en af verdens største forekomster af jernmalm, og det er en milliardforretning, som fortsætte frem til 2033. Det er derfor byen, skal flyttes. De første 415 millioner euro til flytningens første fase er betalt. Den inkluderer byens centrale torv – hvor det gamle klokketårn genopføres – en park, rådhus og gågade. Det arbejde ventes færdigt i 2017, og herefter fortsætter resten af byudviklingen, som der er afsat yderligere 7,5 milliarder svenske kroner til af mineselskabet.
Hos bystyret i Kiruna mener land- og udviklingschef Eva Ekelund, at byflytningen succes skal måles på, hvorvidt byens identitet rykker med de tre kilometer østpå.
– Jeg håber, at indbyggerne om 30 år vil synes, at vi har en moderne og attraktiv by, hvor det gamle Kirunas identitet er intakt. Hvis vi kan opnå det, så er vi lykkedes med processen, siger hun.
