Henning Larsen, Rambøll og Gehl vinder ’grøn lunge’ i Singapore

Den netop vundne opgave lyder på at designe gader langs en 21,5 kilometer lang nord-syd trafikkorridor.
Luftfoto af grønt område i Singapore med højhuse i baggrunden.
26 teams konkurrerede om at vinde i masterplankonkurrencen. Visualisering: Vivid Vision.

Den internationale tegnestue Henning Larsen, der tæller mere end 600 medarbejdere fordelt på designhubs bl.a. i København, New York, Singapore, Berlin og Oslo, er netop blevet tildelt en ledende rolle i et omfattende urbaniseringsprojekt i Singapore.

26 teams konkurrerede om at vinde i masterplankonkurrencen, som løb over ni måneder.

Læs også

Henning Larsen har tegnet et nyt vartegn til den færøske hovedstad

Opgaven er at designe gaderne langs en 21,5 kilometer lang nord-syd trafikkorridor, og målet er ’en sømløs integration af kollektiv trafik, gang- og cykelstier samt fælles- og grønne områder’.

Designet forbinder og genskaber nye og eksisterende grønne områder og parker og styrke økosystemer. Visualisering: Vivid Vision.

Et team bestående af Henning Larsen sammen med Rambøll, Cistri, Gehl, Participate in Design og Camphora skal transformere den overbelastede trafikkorridor, der strækker sig tværs over øen Singapore, til en ny grøn lunge. Og i tråd med Singapores vision om at blive en ’by i naturen’ vil projektet forbinde kvarterer og historiske distrikter i samspil eksisterende parker og grønne korridorer.

Læs også

Züblin vinder kontrakt på prestigebyggeriet Ny Ørestad Kirke

Nøglefunktioner omfatter nye gang- og cykelstier omgivet af grønne områder og biodiversitet, og tegnestuen oplyser, at grønne baldakiner langs gangen vil gøre gangen til et attraktivt og indbydende uderum.

Designet vil også omfatte et tre og en halv kilometers kulturarvssegment med mere end 20 højdepunkter at udforske.

Projektet forventes at være færdigt i 2026.

Relateret indhold