Henning Larsen åbner kontor i New York

Henning Larsen etablerer nyt kontor i New York med flere store projekter på vej. Lige nu designer og bygger de over 140.000 kvadratmeter i USA og Canada.
Kontoret i New York bliver Henning Larsen Architects' syvende på verdensplan. Foto: Colourbox.
Kontoret i New York bliver Henning Larsen Architects' syvende på verdensplan. Foto: Colourbox.

Med en række vigtige projekter på vej i Nordamerika åbner Henning Larsen Architects kontor i New York.

Det er den foreløbige kulmination på turen, der begyndte i 2014, hvor Henning Larsen blev inviteret til konkurrencen om The Performing Arts Center ved World Trade Center (PACWTC) i New York.

Henning Larsen har for nyligt vundet konkurrencer om projekter i både Toronto og Minneapolis. Derudover arbejder man på en række fortrolige projekter, heriblandt et fakultet på et prestigefyldt universitet.

– Det går stærkt for os i USA og i Canada, det er virkelig spændende. Vi har været heldige at arbejde med bygherrer, der har et ægte engagement i at fremme mesterlig arkitektur og en interesse i vores ekspertise og tilgang til design. Dette havde en stor indflydelse på vores beslutning om at engagere os lokalt med et egentligt kontor, siger Louis Becker, kreativ direktør og ledende partner i Henning Larsen.

Vidensbaseret design

– Vi har fået en overvældende positiv respons på vores vidensbaserede designtilgang i Nordamerika. Vi arbejder strategisk i krydsfeltet mellem arkitektur, ingeniørvidenskab og teknologi og integrerer forskningsbaseret viden i samtlige designstadier. Efterspørgslen efter vores holistiske tilgang til bæredygtig arkitektur spænder fra højteknologisk energioptimerende design til løsninger der fremmer sociale og økonomiske forhold, siger Louis Becker.

New York kontoret slutter sig til Henning Larsens familie af kontorer i København, Oslo, Færøerne, Riyadh, München og Hong Kong, og er det syvende i rækken. Louis Becker har det overordnede ansvar og kommer til at dele sin tid mellem København og New York. Managing Director Mike McElderry og Design Director Nina LaCour Sell leder kontoret og arbejder sammen med både amerikanske arkitekter og andre nøglemedarbejdere, som har skiftet arbejdspladsen hos Henning Larsen i København ud med New York. Kontoret er derudover forbundet til et team af specialister fra Henning Larsens kontor i København.

Det går stærkt for os i USA og i Canada, det er virkelig spændende. Vi har været heldige at arbejde med bygherrer, der har et ægte engagement i at fremme mesterlig arkitektur og en interesse i vores ekspertise og tilgang til design.

Relateret indhold