Onsdag modtog danske C.F. Møller en pris for virksomhedens løsning til en modernisering af Bispebjerg Hospital. Prisen blev uddelt af magasinet ‘The Architectural Review’ i kategorien ‘Old and new’, som C:F: Møller vandt.
I at var 26 projekter fra hele verden udvalgt og nomineret i 12 forskellige kategorier. Det er 15. gang Architectural Review uddeler priserne.
Hæderen blev uddelt på MIPIM ejendomsmessen i Cannes, men den er ikke en del af de mere eftertragtede MIPIM Awards, som uddeles torsdag aften ved en ceremoni i Palais des Festivals i Middelhavsbyen.
Her er tre danske projekter nomineret i tre af kategorierne. Det drejer sig om:
“Best Healthcare Development”: Aabenraa Psykiatriske Hospital, tegnet af White Arkitekter og Deve Architects.
“Best Hotel and Tourism”: Musholm ved Korsør, der er tegnet af AART Arkitekter.
“Best Innovative Green Building”: Gladsaxe Company House”, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter for PensionDanmark.
En repræsentant fra MIPIM har tidligere fortalt til Dagens Byggeri, at otte danske projekter oprindeligt var indstillet til nomineringsudvalget, og her fandt dommerne altså, at tre skulle videre i finalen.