God arkitektur skaber en positiv bundlinie

Analyse fra Danske Arkitektvirksomheder viser, at bæredygtig arkitektur giver overskud i både klima- og pengekassen.
Danske arkitekter er nogle af de bedste til at tænke miljø, brugervenlighed, sundhed og økonomi ind deres byggerier og byrum, siger Lene Espersen, administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder. Foto: Dan Bjerring.
Danske arkitekter er nogle af de bedste til at tænke miljø, brugervenlighed, sundhed og økonomi ind deres byggerier og byrum, siger Lene Espersen, administrerende direktør for Danske Arkitektvirksomheder. Foto: Dan Bjerring.

Det er ofte blevet fremført, at dansk arkitektur skaber værdi for både samfundet og borgerne, men tidligere er det nærmere noget, de fleste har haft på fornemmelsen, end det har været egentlig dokumenteret.

Men Danske Arkitektvirksomheder har nu samlet dokumentation for, hvordan arkitektur skaber værdi i omkring 50 byggeprojekter i Danmark, og flere er ifølge administrerende direktør Lene Espersen på vej.

Hun peger over for Dagens Byggeri på, at bygninger ikke bare er steder, du opholder dig. Gader er ikke bare asfalt, du går på.

– Danske arkitekter er nogle af de bedste til at tænke miljø, brugervenlighed, sundhed og økonomi ind deres byggerier og byrum – og det gavner hele Danmark, siger Lene Espersen.

Færre fikseringer

Hun understreger vigtigheden af at vise helt almindelige danskere fra skolelever til bygherrer, at arkitekterne kan skabe en merværdi, der giver gode tal på bundlinien for både virksomhederne og samfundet. Dertil kommer højere livsværdi.

– Et eksempel er den nye psykiatriske afdeling i Esbjerg, hvor resultatet af arkitekternes fælles indsats har betydet 69 procent mindre fiksering af patienterne og bruger 61 procent mindre beroligende medicin. Desuden har personalet bedre arbejdsmiljø og oplever eksempelvis færre overfald fra patienterne. Vi har lavet en eksempelsamling på vores hjemmeside med blandt andet FN-byen i Nordhavn, hvor energiudgifterne blandt andet ved hjælp af solceller er reduceret til under halvdelen i forhold til tilsvarende kontorbyggerier. Desuden er der opsamling af regnvand til toiletskyl, hvilket ikke er uden betydning, når toiletterne skyller ud cirka 5.000 gange i døgnet. Derved er vandforbruget reduceret cirka 60 procent, fortæller Lene Espersen, som mener, at der tidligere har været for lidt fokus på at dokumentere fordele ved god arkitektur.

Brugernes behov

De pågældende projekter er blandt andet blevet vurderet ud fra værdier som sundhed, produktivitet og læring, økonomi, klima og sammenhængskraft, og analysen viser, at arkitektur kan skabe markante sociale gevinster og reducere de miljømæssige og økonomiske omkostninger.

– Vores eksempelsamling dokumenterer, at samfundet får mere for pengene, når arkitekturen prioriteres til gavn for samfundet. Bygninger og byrum er oftest en langsigtet investering for samfundet, hvad enten det er en skole, som titusindvis af elever og lærere bruger over årtier eller en beboelsesejendom, som mange generationer har glæde af. Derfor er det så vigtigt at arbejde med brugernes behov, og med at fremtidssikre byggeriet. Man skal tænke langsigtet og med vægt på kvalitet, når man bygger – frem for at tænke i kortsigtet, billigt byggeri, der i bygningens levetid kan ende med at være en dyr investering for samfundet, fordi det kræver mere vedligehold, siger hun.

Relateret indhold