Frømandskorpset får ny træningshal

Dansk Halbyggeri har netop opført Frømandskorpsets nye træningshal i Kongsøre, og halproducenten oplever generelt øget interesse for specialtilpassede haller, hvor løsningerne bliver udviklet i tæt samarbejde med bygherren.
Frømandskorpsets nye træningshal er på 618 kvm og har udvendigt en 12 meter høj klatrevæg. Foto: Anette Roien.
Frømandskorpsets nye træningshal er på 618 kvm og har udvendigt en 12 meter høj klatrevæg. Foto: Anette Roien.

Frømandskorpset i Kongsøre har netop fået en ny specialtilpasset træningshal opført i et tæt samarbejde med Dansk Halbyggeri A/S. Der er hentet inspiration fra lignende enheder i udlandet, men mange af ideerne er kommet i dialogen og løbende gennem processen.

– Hallen blev bygget i en løbende proces med rum til hinandens ideer. Der kom mange ideer på banen, som skulle håndteres rent byggeteknisk. Men vi bad frømandskorpset om at se muligheder fremfor begrænsninger, så tog vi os af de byggetekniske udfordringer, der var forbundet hermed. Intet var givet på forhånd, og vi har flere gange måttet tilpasse vores løsninger, så de matcher soldaternes behov for realistiske træningsforhold med fokus på maksimal sikkerhed. Vi er endt med et yderst tilfredsstillende resultat og en meget tilfreds kunde, siger direktør i Dansk Halbyggeri, Mogens Laustsen.

Der kom mange ideer på banen, som skulle håndteres rent byggeteknisk. Men vi bad frømandskorpset om at se muligheder fremfor begrænsninger, så tog vi os af de byggetekniske udfordringer, der var forbundet hermed.

Mogens Laustsen Direktør, Dansk Halbyggeri

Unikke haller

Frømandskorpsets træningshal er bygget på et tidspunkt, hvor netop de specialtilpassede haller vinder frem i ordrebogen hos Dansk Halbyggeri. Hallen i Kongsøre er ifølge Dansk Halbyggeri et godt eksempel på et samarbejde, hvor helt specifikke behov er tilgodeset, og hvor intet er umuligt.

Frømandskorpsets nye treetagers træningshal på 618 kvm har gulve og vægge beklædt med stødabsorberende materialer. Hallen indeholder en 12 meter høj klatrevæg med simple klatreruter, da klatringen skal kunne gennemføres med skudsikre veste, karabiner og øvrigt tungt udstyr. Dertil kommer totalt mørklagte zoner, nedfiringshuller i gulvene, en skrånende skibsside og en bygningsfacade til bygningsentring og rappelling – alt sammen faciliteter, der understøtter de bevægemønstre, som frømændene kan komme ud for i givne opgaver.

Træningshallen har masser af plads til træningsudstyr til styrke- og kredsløbstræning samt nærkamp. Væggene i træningsrummene er fleksible og kan flyttes, således at soldaterne aldrig kender rummene, de kommer ind i. Også udvendigt er der i samme højde som bygningen etableret klatrevæg og entringsnet.

Løsningerne i frømandskorpsets nye hal er udviklet i et nært samarbejde mellem Dansk Halbyggeri og bygherre. Foto: Anette Roien.
Løsningerne i frømandskorpsets nye hal er udviklet i et nært samarbejde mellem Dansk Halbyggeri og bygherre. Foto: Anette Roien.

Relateret indhold