Fredag åbner Odenses nye bro

Byens Bro er nyt nyt vartegn for Odense, og samtidig binder den 135 meter lange bro byen sammen for cyklister og fodgængere.
Byens Bro i Odense åbner i morgen. Visualisering: Gottlieb Paludan Architects.
Byens Bro i Odense åbner i morgen. Visualisering: Gottlieb Paludan Architects.

Om Byens Bro

  • Broen er135 meter lang og forbinder Østre Stationsvej med Lerchesgade.
  • Pylonen er 40 meter høj, af stål og med en kappe af højglanspoleret rustfrit stål.
  • Bladt Industries A/S har støbt i alt ca. 3.400 tons beton og monteret ca. 435 tons stål.
  • Ca. 90 % af anlægsopgaverne bliver udført af danske virksomheder, og Bladt Industries er desuden forpligtet til at overholde de sociale klausuler, som Odense Byråd har vedtaget.
  • Gottlieb Paludan og Public Architechts har tegnet den unikke stibro.
  • Projektet forventes at koste 116 mio. kr.
  • Fra Byens Bro bliver der adgang til tre perroner på Odense Station via trapper og elevatorer.
  • Broen føres over stationens 15 jernbanespor
  • Mellem 4 og 6 tusinde cyklister og 5 tusinde gående forventes at benytte stibroen dagligt.
  • Der anlægges 800 cykelparkeringspladser på sydsiden.

En 135 meter smuk bro er klar til indvielse i Odense i morgen, hvor By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) i selskab med Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet, vil åbne Byens Bro.

Den binder byen og havnen sammen, så Odenses fodgængere og cyklister får en sikker og smuk smutvej mellem to bydele i rivende udvikling.

Når vi tager Byens Bro i brug, er den ikke helt færdig. Folk vil opleve, at der stadig bliver arbejdet på og omkring broen med de sidste detaljer.

Jane Jegind By- og Kulturrådmand

– Byens Bro står for mig som et rigtig vigtigt vartegn i vores by. Den er blevet billedet på den transformation, som Odense gennemgår i disse år – vi binder byen sammen på kryds og tværs med både letbane, broer og nye kvarterer. Der er gang i Odense, og med Byens Bro viser vi, at det i høj grad også har fokus på cyklister og fodgængere i byen, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind.

Ekstraordinært bygningsværk

Der er imidlertid ikke kun tale om en hurtig forbindelse på tværs af jernbanen. Byens Bro svæver elegant gennem luften og den markante pylon vil kunne ses på lang afstand. Det er et ekstraordinært bygningsværk, der bliver indviet i Odense.

– Designet er robust med en klar struktur. Den 40 meter høje pylon, som bærer en del af broens vægt, understreger det ambitiøse design. Pylonen vil på afstand blive et pejlemærke for den nye broforbindelse, og vil opleves som et slankt og elegant spir. Det har været en spændende udfordring at designe to broer i én, og vi har udnyttet det dobbelte formål i udformningen af broen. Vi har blandt andet designet den svungne cykelrampe på sydpladsen, så den omkranser den offentlige plads, mens trappeopgangen til broen skaber et hævet plateau, som inviterer til ophold på pladsen, siger Jesper Gottlieb, kreativ direktør og partner i Gottlieb Paludan Architects, der har været totalrådgiver på udformningen af stibroen, som er opført af Bladt Industries.

Ikke helt færdig

Cyklister og fodgængere kan benytte Byens Bro , når Jane Jegind og Klaus Bondam har indviet broen sidst på eftermiddagen.

– Når vi tager Byens Bro i brug, er den ikke helt færdig. Folk vil opleve, at der stadig bliver arbejdet på og omkring broen med de sidste detaljer som fx belægning, elevatorer og cykelparkering. Men det forhindrer altså ikke folk i at bruge stibroen fra den 29. maj. Vi forventer, at Byens Bro er helt færdig i september, siger Jane Jegind.

Byens Bro strækker sig fra Kottesgade til Østre Stationsvej og bevæger sig over 15 jernbanespor. Fra broen bliver der adgang til tre perroner via trapper og elevatorer. Efter indvielsen fortsætter arbejdet, og det er planen, at alt står helt færdig i september 2015.

Bladt Industries A/S har støbt i alt ca. 3.400 tons beton og monteret ca. 435 tons stål. Pressefoto: Odense Kommune.
Bladt Industries A/S har støbt i alt ca. 3.400 tons beton og monteret ca. 435 tons stål. Pressefoto: Odense Kommune.
Gottlieb Paludan og Public Architechts har tegnet den unikke stibro.
Gottlieb Paludan og Public Architechts har tegnet den unikke stibro.

Relateret indhold