Fokus: Huset William i Valby

FSBbolig planlægger opførelse af ældreboliger med servicearealer i Valby.
Visualisering: Kant Arkitekter A/S.
Visualisering: Kant Arkitekter A/S.

Om projektet

  • Start/slut: August 2017/januar 2019
  • Areal: 5.850 kvm.
  • Budget: 85 mio. kr.
  • Bygherre: FSBbolig
  • Bygherrerådgivning: Emcon A/S
  • Arkitekt: Kant Arkitekter A/S

UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af nye ældreboliger med servicearealer på i alt 5.850 kvadratmeter.

Den eksisterende bygning nedrives, og der etableres en nyt byggeri med ca. 3.900 kvadratmeter boliger, 1.200 kvadratmeter servicearealer og delvis kælder på 750 kvadratmeter, der skal indeholde opbevaring, teknikrum og servicearealer.

Der opføres i alt 56 boliger, som hver bliver med to rum og med adgang til enten privat have, altan eller fælles gårdhave. Der indrettes fire fleksible boliger, to til bariatri-beboere og to par-boliger.

Der lægges i projektet vægt på høj livskvalitet og gode tilgængelighedsforhold. Boligerne er indrettet med vægt på at beboerene skal bevare deres identitet og føle sig hjemme i deres bolig, og der er taget særligt hensyn i disponeringen til demente beboeres behov.

Udearealerne udformes af flere elementer. Inde i bygningen er der gårdhave og taghave, der begge vil ligge fredeligt og sikret for specielt demente og sårbare beboere. Omkring bygningen er der et større parkanlæg udformet som en afskærmet bypark. I parkanlægget etableres stier, kroge og mødepladser.

Emcon A/S varetager bygherrerådgivning. Kant Arkitekter A/S varetog rådgivningen til og med projektforslag sammen med Cowi A/S og Kragh & Berglund Landskabsarkitekter A/S. Byggearbejdet er annonceret som totalentreprise i begrænset licitation med prækvalifikation.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.

Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Se mere om Byggefakta A/S.

Visualisering: Kant Arkitekter A/S.
Visualisering: Kant Arkitekter A/S.
Visualisering: Kant Arkitekter A/S.
Visualisering: Kant Arkitekter A/S.

Relateret indhold