Om projektet
- Start/slut: December 2016/april 2018
- Areal: 7.000 kvm.
- Budget: 85 mio. kr.
- Bygherre: I/S Sydbyen
- Arkitekt: Årstiderne Arkitekter A/S
- Landskabsarkitekt: Terra Nova Landskabsarkitekter V/ Henning Christensen
- Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
- Totalentreprenør: JFP – Jørgen Friis Poulsen A/S
UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af 40 lejligheder og 16 rækkehuse.
Etageboligerne opføres i tre-fire etager, som mindre blokke med indbyggede forskydninger både i planen og snittet, så der skabes en mangfoldig og varieret bygningskrop.
Bygningerne opføres i teglsten i forskellige nuancer – med frem- og tilbagetrækninger og altaner og balkoner for at skabe en mangfoldighed og diversitet, som er kendetegnende ved en by.
Udearealerne mellem bygningerne er som udgangspunkt ikke kørearealer, men forbeholdt gående og cyklende. Derved opnås arealer, som tilgodeser bløde trafikanter og opfordre til ophold og leg.
Parkering til bebyggelsen etableres dels under terræn i p-kælder og dels i den nordøstlige del af området.
Mod Valdemarsgade etableres en rækkehusbebyggelse i to etager med saddeltag. De enkelte huse udføres med samme planløsning. Rækkehusene bliver cirka 140 kvadratmeter og udføres med fire soveværelser på første sal. Der etableres carport, et skur på seks kvadratmeter samt et hyggeligt og intimt gårdmiljø.
Byggearbejdet udføres i totalentreprise af JFP – Jørgen Friis Poulsen A/S. Arkitekt er Årstiderne Arkitekter, ingeniør er Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, landskabsarkitekt er Terra Nova Landskabsarkitekter V/ Henning Christensen .
Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.