Fokus: 29 boliger fordelt på 10 etager

KH10 P/S opfører boliger på Smaragdvej i Vejle.
Visualisering: Wæver Design Studio.
Visualisering: Wæver Design Studio.

Om projektet

  • Byggeperiode: Maj 2017-maj 2018
  • Areal: 3.000 kvadratmeter
  • Budget: 50 mio. kr.
  • Bygherre: Kh10 P/S
  • Arkitekt: Luplau og Poulsen ApS
  • Landskabsarkitekt: Landskabsarkitekt M.A.A. v/ Niels Boldt
  • Ingeniør: NIRAS
  • Totalentreprenør: Dansk Boligbyg A/S

UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af et 10 etagers punkthus, Krygerhus, beliggende på Smaragdvej i Vejles Vestby.

Det er planen, at der skal opføres i alt 2 punkthuse på Smaragdvej. Denne sag omhandler 1. etape med opførelse af 29 ejerlejligheder på mellem 94 og 130 kvadratmeter fordelt på 3 og 4 værelses lejligheder.

1.- 9. etage skal rumme tre lejligheder pr. etage og den 10. etage skal rumme to penthouselejligheder på henholdsvis 106 og 126 kvadratmeter.

Hver bolig skal indrettes med HTH-køkkener, plankegulve i eg mulighed for lysdæmpning i hele lejligheden og hertil en stor altan. Til boligerne vil der være tilknyttet kælderfaciliteter med parkeringsrum til cykler, depotrum, teknikrum, samt to disponible rum. Udenfor vil der blive etableret fælles grønne opholdsarealer, samt parkeringsplads.

Luplau og Poulsen ApS har udarbejdet skitseprojekt og varetager arkitektrådgivningen. Niras A/S varetager ingeniørrådgivningen og Landskabsarkitekt M.A.A. v/ Niels Boldt varetager landskabsdelen. Byggearbejdet udføres af Dansk Boligbyg A/S som totalentreprise.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Visualisering: Wæver Design Studio.
Visualisering: Wæver Design Studio.

Relateret indhold