Farum centrum skal ligne landsbyernes

I samarbejde med ejendomsudviklerne Sophienberg Gruppen har PLH Arkitekter vundet konkurrencen om en helhedsplan for nyt kulturelt centrum i Farum.
Farum centrum skal omdannes. Visualisering: PHL Arkitekter.
Farum centrum skal omdannes. Visualisering: PHL Arkitekter.

– Det har været utroligt spændende at få lov at arbejde med udviklingen af et helt centralt knudepunkt i byen – koblingspunktet mellem det gamle og det nye Farum.

Sådan siger Lars Toksvig, partner og arkitekt hos PLH Arkitekter, om det projekt, arkitiktvirksomheden har vundet i Farum. PHL har vundet projektet i samarbejde med ejendomsudviklerne Sophienberg Gruppen.

Et af de helt centrale formål med udviklingsprojektet er at skabe mere byliv i Farum. Konkurrenceforslaget adresserer denne udfordring ved at omdanne bykernen til et nyt og oplevelsesrigt byområde – en ny inviterende og sammenhængende kulturø. Udgangspunktet for konkurrencen er karréen Frederiksborgvej 3-5, som rummer Farums eksisterende kulturelle centrum med borgerrettede tilbud som kulturhus, bibliotek, museum, musikskole, indkøbscenter og biograf. Karréen bestå blandet abdet af det tidligere Farum Rådhus og en skole fra 1920’erne – begge bevaringsværdige bygninger, der indtænkes som integrerede bygninger i helhedsplanen for området.

Landsbylignende sammenhænge

PLH og Sophienbergs tilgang er at åbne de eksisterende kultur- og borgerrettede tilbud op ved at tilføje vinduer, nye indgange og samtidig knytte hele området tættere sammen. Det sker blandt andet ved at nedbryde den meget funktionsopdelte bystruktur og i stedet etablere en mere landsbylignende bystruktur med en blanding af boliger, kultur, erhverv og detail.

Bydelen får et nyt kulturtorv, det eksisterende grønne stisystem udbygges og forbindelsen til Kumbelhaven styrkes med et nyt, grønt opholdsrum – Kumbelscenen – der minder om et udendørs amfiteater. Mod syd opføres nye seniorboliger, tilpasset det eksisterende miljø.

I forslaget videreføres den eksisterende stiforbindelse fra stationsområdet under Frederiksborgvej. Den nye forbindelse styrker sammenhængen mellem det grønne område “Kumbelhaven” vest for vejen, og Farums kulturelle centrum samt Bytorvet mod øst. Stien lysnes og fritlægges af en stor, terrasseret, cirkulær skrænt, hvorpå der etableres siddepladser – ligesom på et amfiteater. Her har borgere og forbipasserende mulighed for at tage sig et hvil i solen, og den nye struktur giver samtidig let adgang til de tidligere skolebygninger. Efter mørkets frembrud lyses anlægget op med lyskunst. Efter den nye Kumbelscene fortsætter stien videre under den tidligere skole og munder ud i Bibliotekshaven mellem Farum Bibliotek og Farum Sundhedshus.

Gamle bygninger bliver til boliger

Den ny Kumbelscene er placeret midt i gården, omkranset af skole- og rådhusbygningers tre længer. De bevaringsværdige bygninger transformeres til større boliger i to plan.

For at skabe bedre sammenhæng i den sydlige del af kulturøen opføres byhuse ud mod Frederiksborgvej og Stavnsholtsvej. Nybyggeriet består af to- og treværelses seniorboliger.

Mod øst afsluttes boligblokken, så den sammen med Kultur- og Musikhuset indrammer en ny ankomstplads – Kulturtorvet. Med åbninger mod krydset og op mod skolebygningen, og med de nye stiføringer og den nye ankomstplads, åbner karréen sig mod byen og inviterer borgerne indenfor.

De bevaringsværdige skolebygninger transformeres til familieboliger i to plan. Visualisering: PHL Arkitekter.
De bevaringsværdige skolebygninger transformeres til familieboliger i to plan. Visualisering: PHL Arkitekter.

Relateret indhold