Tegnestuen gruppe-aja, der udgøres af de tre arkitekter Amalie Holm, Alberte Hyttel og Julie Lecuelle, viste lyset i forhold til genanvendelse for dommerkomiteen med en beskrivelse af prisopgavens tema ‘Begrænsningens Kunst’ i tre trin: 1) begrænsning, 2) kategorisering og 3) kuratering.
Metoden har de eksemplificeret ved et billede af en teglbelægning udført i kasserede mursten, som med bedømmelseskomitéens ord – er ‘kurateret i en æstetisk overbevisende sammenstilling’.
– Perspektiverne i besvarelsen rækker langt videre end det konkrete eksempel, for det udfordrer arkitekters traditionelle arbejdsproces og kernerolle – det peger mod i højere grad at være kuratorer, som tilfører en ny værdi til det, der allerede findes, og med det som allerede findes, siger Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen.
Kræver tid og omsorg
De tre arkitekters idé var at tage et tilsyneladende værdiløst materiale – frasorterede teglsten – og bruge det på en måde, som giver det en ny værdi. Teglstenene er kategoriseret metodisk efter parametre som oprindelsesland, varmegrad ved produktionen og årsag til frasortering. Herefter har de kurateret murstenene på en æstetisk overbevisende facon.
Denne tilgang kræver god tid og omsorg til at undersøge og afprøve materialet, før den arkitektoniske løsning findes, mener de tre arkitekter, der først og fremmest er interesserede i at vise, hvordan begrænsning kan bruges som et aktiv – altså, hvordan omhyggelig kategorisering og kunstnerisk bearbejdning kan gøre eksisterende og oversete materialer til det attraktive valg.
– Vi håber, andre kan se, at det ikke handler om den enkelte belægning, men om hvilket udtryk, der kan opstå, når man bruger begrænsningen som et kunstnerisk mulighedsfelt, siger Alberte Hyttel Reddersen på vegne af gruppe-aja.
Et bæredygtigt paradigmeskift
Bedømmelseskomitéen roser enstemigt gruppe-ajas besvarelse for at give en både letforståelig og indholdsrig præsentation af en metode, der bruger begrænsning som et positivt benspænd for arkitektonisk innovation og kvalitet, som både udfordrer arkitekters gængse arbejdsmetode og kan bruges som en helt konkret guide til bæredygtig praksis.
I bedømmelsen står b.la.:
‘Forslagets tyngde i forhold til samfundsudfordringen ligger i besvarelsens evne til at opstille en metodik, som kan rumme et bæredygtigt paradigmeskift, hvor det ikke længere handler om at nytænke, opfinde og vækste, men om at bruge eksisterende metoder og materialer i nye kontekster og sammenhænge’.
Udsyn 2023 bød også på rosende omtale til Sophie Robinson for sit skriftligt opråb til arkitektstanden. I en tekst med illustrative tegninger beder hun blandt andet arkitektfaget om at spørge sig selv, hvorfor vi designer, og hvem vi designer for. Forslaget indeholder desuden fire bud på værktøjer arkitekter kan bruge til implementering af en mere bæredygtig praksis.
