Diversitet og fællesskab mellem Arresø og Roskilde Fjord

Bo-Vita, Svanen Development, Sandkjær og KHR Architecture skal skabe Kregmehusene, der bliver en blanding af privat og almennyttig beboelse med bofællesskaber og handicapvenlige boliger.
Ill.: KHR Architecture.
Ill.: KHR Architecture.

En stigende efterspørgsel på boliger i bydelen Kregme i Halsnæs Kommune betyder, at et 16.500 m2 stort projekt med ca. 175 boliger nu skal opføres på et naturskønt område mellem Arresø og Roskilde Fjord.

Det vindende team består af ejendomsudviklingsselskabet Svanen Development, Sandkjær rådgivende ingeniører, boligorganisationen Bo-Vita og arkitektfirmaet KHR Architecture.

Projektet baner vej for diversitet, bæredygtighed og fællesskab i tråd med Halsnæs Kommunes ønsker for området, fortæller Torben Juul, der er partner og designdirektør i arkitektfirmaet KHR Architecture:

– Kregmehusene bliver en blandet bebyggelse med fifty-fifty almene og private boliger, der opføres via en delegeret bygherremodel, hvor Bo-Vita er bygherre for de almene boliger og Svanen Development for de private.

Ill.: KHR Architecture.
Ill.: KHR Architecture.

For arkitektvirksomheden er Kregmehusene en del af et bredere strategisk fokus på boligprojekter, der bidrager til den blandede by både socialt og æstetisk:

– Som arkitekter er vi med til at skabe rammer for liv, både for det enkelte individ, men også i et bredere perspektiv, fordi byudviklingen er med til at forme vores samfund, fortæller Torben Juul.

Han nævner den aktuelle diskussion om bolig-ghettoer som et godt eksempel på, hvor meget demografien betyder, og hvor vigtigt det er at tænke den sociale bæredygtighed ind i boligprojekter.

Kregmehusene bliver en blanding af privat og almennyttig beboelse med bofællesskaber og handicapvenlige boliger, hvor kommunen har 100 % anvisningsret.

– Det har været et ønske fra kommunen at skabe et nærmiljø, der er socialt bæredygtigt og fordrer fællesskabet på tværs af alder og baggrund, og det skaber vores forslag gode forudsætninger for, siger Torben Juul og tilføjer:

– For at et boligområde bliver socialt bæredygtigt, skal det naturligvis også være et sted, hvor folk føler sig hjemme. Derfor er det afgørende at give arkitekturen en identitetsskabende signatur og sørge for, at funktionalitet og flow i både den enkelte bolig og den overordnede plan understøtter beboernes behov bedst muligt og er med til at fremme det lokale fællesskab.

Relateret indhold