Først elsket, så hadet og siden værdsat. I grove træk gennemlever mange bygninger og bebyggelser nogenlunde samme mønster. Især de mange betonbyggerier fra 1960-1970’erne. De var opført i en tid med stor fremtidstro og designet ud fra tanker om det moderne menneskes liv i rationelt udformede bydele.
Effektivt opført boligbyggerier, som dog for en dels vedkommende lukkede sig om sig selv og udviklede sig til ghettoer.
Bydelen Gellerup i Aarhus er eksemplet på en sådan. Og som man nu i snart 10 år har været i gang med at transformere for at ombryde ghetto’en og få en ny frisk og aktiv bydel, der er en del af den omkringliggende by.
– Et af problemerne ved Gellerupplanen er, at bebyggelsen er meget monoton og afskåret fra resten af byen, fortæller Ph.D. Niels Bjørn om indsatsen for at rette op på bydelen.
En indsats han selv var med til at italesætte tilbage i 2010, da det blev besluttet at forandre bebyggelsen.
– Hovedgrebet blev at forandre bebyggelsen, så det blev en attraktiv blandet by, som var vævet sammen med byen omkring. Monotonien skulle brydes op, der skulle mere trafik ind i bydelen og flere funktioner, så der kom mere hverdagsliv i gadeplan.
Gellerup er i dag blevet åbnet op, og gjort til et mere varieret byområde. En del boligblokke er revet ned, nye veje er anlagt, 1100 nye arbejdspladser etableret og en ny skole er på vej. Alt sammen tiltag som tæller på positivsiden for udviklingen af bydelen.
Går for hårdt til værks
Men der er også dem, der mener, at man går for hårdt til værks i Gellerup. At bydelen mister vigtige kulturmiljøer og gode gedigne bygninger.
En af dem er Arkitekt Anna Mette Exner, som selv arbejder i bydelen og mener, at de gamle bygninger har meget godt at byde på, ligesom der også er et bæredygtighedsaspekt i at bevare bygningerne:
– Det er vigtigt for os som mennesker, at bymiljøer har en historie, at vi kan opleve de fysiske rammer med vores krop og sanser. Hvis alt er nyt, bliver vi rodløse. Vi har brug for at mærke, hvad vi kommer af, siger hun.
– Nybyggeri har ingen lag at udforske. Jeg synes, det er en god idé at gøre Gellerup Planen mere urban, men jeg vil gerne diskutere, hvordan vi passer på de æstetiske og kulturhistoriske lag, og hvad der gør en by til en god by. Det er helt vanvittigt at rive gode bygninger ned, siger hun.
Arkitekt kæmper mod nedrivning
Anne Mette Exner har sin tegnestue i Gellerup Planen, og er – som hun selv siger – blevet en slags arkitekturaktivist.
– Jeg har været med til at starte et ambitiøst virksomhedsfællesskab herude. Vi hedder Kollektivbyen og har mere end 50 virksomheder nu. Vi arbejder for at redde det tidligere Gellerup Kultur- og Aktivitetscenter fra nedrivning og vil gerne omdanne en 8.000 m2 stor bygning til et kraftcenter for erhvervsliv.
Hun har kæmpet for bygningerne siden 2016, hvor hun etablerede tegnestue i Gellerup. Dengang var de store bygningerne lagt for had, men flere og flere begynder at påskønne arkitekturen og ser det smukke i de modernistiske linjer:
Stort debatmøde
– Lige nu behandler kommunen vores anmodning om at købe bygningen. Vi håber, at det går vores vej, og de ikke river kulturcentret ned, siger Anna Mette Exner.
Om der er en åbning hos Aarhus Kommune for bevaring af udvalgte dele af Gellerup, bliver man måske klogere på ved et debatmøde den 15. juni, når den kommende Building Green messe løber af stablen i netop Aarhus.
Her er omdannelsen af Gellerup til debat under overskriften: Transformationen af Gellerup – En ny bydel med afsæt i eksisterende bebyggelse.
Blandt deltagerne er Anna Mette Exner, arkitekt, Exner Arkitektur, Henning Winter, Byudvikler, A. Enggaard, Sara Kruse, sektionsleder, integration og bydelsudvikling, Aarhus Kommune, Kristian Würtz, direktør, Brabrand Boligforening og moderatoren er: Niels Bjørn, urbanist, ph.d.
