Danske ingeniører sagde nej til BIG

BIG måtte til Schweiz for at finde ingeniører, der ville regne på Tirpitz-museet i Blåvand, der netop er færdigbygget.
De store udkragninger var en af de største udfordringer i Tirpitz-projektet. Foto: Kristian Troelsen.
De store udkragninger var en af de største udfordringer i Tirpitz-projektet. Foto: Kristian Troelsen.

Danske ingeniører takkede nej til at regne på konstruktionerne i det nye nye museeum Tirpitz, der netop er blevet indviet i Blåvand på den jyske vestkyst. Udkragninger på 36 meter var en af de udfordringer, som stod i vejen. Det siger partner i BIG-Bjarke Ingels Group, Finn Nørkjær, til Dagens Byggeri.

– Der var faktisk ikke nogen danske ingeniører, der turde regne på dette projekt. I stedet har vi nogle gode samarbejdspartnere i Schweiz, Lüchinger-Meyer, som har været med til at regne på huset. Det er jo ikke almindeligt hus. Det ligger et sted, hvor man ikke kan fundere, for der er ikke noget, at fundere i. Der er 36 meters udkragning på taget, og der er ikke noget fjernvarme. Jeg tror heller ikke, der var nogen, der troede på, at vi kunne lave otte meter høje glas uden sprosser – det ville vi heller ikke selv have troet på, men med hjælp fra en vindkonsulent og husets former, der leder vinden over huset frem for ind på glasfacaderne, har vi kunnet nedsætte lasten på facaden og opnå de helt tynde og slanke facader, siger Finn Nørkjær.

Stort holdarbejde

Som ansvarlig partner på projektet har han holdt snor i de store linjer i det ambitiøse byggeri til 150 millioner kroner.

– Der er nogle helt nye ting i det her hus. For eksempel har vi ikke store søjler, der bærer taget. Når man har sådan en udkragning på 36 meter uden søjler og bagefter sætter glas i uden rammer eller karme, så skal der laves et stykke arbejde, hvor man virkelig tror på ideen. Der kan jeg være med til at presse nogle ingeniører og nogle glasproducenter og være med til at fastholde vores ide. Min rolle har været at fastholde nogle af de store ting og være ansvarlig for, at vi får lavet det projekt, vi har sat os for. Men at bygge sådan et hus her er en kæmpestor holdindsats, og det kan man ikke sige tit nok. Nogle gange tror folk, at tegnearbejdet er en enmands-handling, men at lave noget som det her kræver vedholdenhed fra utrolig mange mennesker i utrolig mange år, siger Finn Nørkjær.

Se interview med Finn Nørkjær øverst på siden.

Hør partner i BIG, Finn Nørkjær, fortælle om processen med at tegne Tirpitz-museet.
Det nye museum har kostet 150 millioner kroner og byggefasen bød på mange udfordringer. Foto: Kristian Troelsen.
Det nye museum har kostet 150 millioner kroner og byggefasen bød på mange udfordringer. Foto: Kristian Troelsen.
Partner i BIG, Finn Nørkjær. Foto: Morten Emil Freltoft Krogsholm.
Partner i BIG, Finn Nørkjær. Foto: Morten Emil Freltoft Krogsholm.
De store udkragninger var en af de største udfordringer i Tirpitz-projektet. Foto: Kristian Troelsen.
De store udkragninger var en af de største udfordringer i Tirpitz-projektet. Foto: Kristian Troelsen.

Relateret indhold