Ud over den danske pavillon, der er kurateret af Søren Pihlmann fra pihlmann architects (se herunder), deltager også Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering med flere markante bidrag på den 19. Internationale arkitekturbiennale, der åbner den 10. maj i Venedig.

Stillbillede af en byggeplads møder besøgende i Den danske Pavillon
Hovedkurator på biennalen er den italienske arkitekt og ingeniør Carlo Ratti. Han har valgt titlen Intelligens.Natural.Artificial.Collective til årets udstilling. Tema handler om, hvordan arkitekturen bør benytte sig af mange forskellige vidensformer for reelt at kunne bidrage til de store udfordringer, verden står overfor.
Tæt dialog med branchen
Det er et tema, der ligger tæt op ad den undersøgende forskning, som Det Kongelige Akademi er kendt for. Dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi, Jakob Brandtberg Knudsen, udtaler:

– Med Rattis tema peger Arkitekturbiennalen i Venedig i år på vigtigheden af viden og teknologi i udviklingen af bæredygtig arkitektur. Det er afgørende for Det Kongelige Akademi, at den viden, vi producerer, bidrager aktivt til at udvikle arkitektur i en mere bæredygtig retning. Og at det sker i tæt dialog med branchen. Netop derfor er vi stolte af at være markant til stede i en stor, international kontekst og vise, hvordan ny forskning i arkitektur blandt andet kan koble biogene og lokale materialer samt digitale og traditionelle teknologier.
De danskfunderede forskere vil bl.a. vise eksempler på aktuelle, banebrydende projekter – og dermed demonstrere, hvordan nye metoder og traditionelle tilgange til arkitektur kan bringe fremtidens byggeri i bedre balance med planetens grænser.
De fire projekter, Det Kongelige Akademi deltager på, er:
- Center for Industriel Arkitektur (Cinark), under ledelse af professor Anne Beim. Viser forskning i biogene materialers betydning i det industrielle byggeri. De er inviteret af den chilenske duo Pedro Alonso og Pamela Prado til at udvikle et tækket, præfabrikeret facadesystem til den udendørs pavillon Deserta Ecofolie, en mikrobolig, der skal kunne klare stærke klimatiske udsving i Atacama ørkenen. (Arsenale/195-196)

Renoverer markant havnebygning med respekt for historien
- Professor Mette Ramsgaard Thomsen og lektor Paul Nicholas fra Center for IT og Arkitektur (Cita). Viser i projektet Local Resource/Collective Knowledge, hvordan arkitekturens værktøjer kan bruges i mindre, lokale sammenhænge, og hvordan lokalsamfundenes materialer, traditioner og tilgange kan informere om en bedre og mere klimabevidst global arkitektur. Denne viden præsenteres gennem en stor installation lavet af lokale, biogene materialer. Projektet er lavet i samarbejde med 3XN/GXN. (Arsenale/ 377)

- Professor og leder af Det Kongelige Akademis Biolab, Phil Ayres. Deltager på den britiske pavillon med en stor vævet installation i rattan, baseret på traditionelle kagome-væveteknikker. Installationen Shimoni Slave Cave gengiver en del af det indre af Shimoni Slave-hulerne i Kenya, og bidrager til pavillonens overordnede tema om kolonisering. Væveteknikken demonstrerer muligheder for arkitektonisk fabrikation og konstruktion uden behov for mekaniske eller kemiske fastgørelser. (Giardini)

Living Places rykker over Nordsøen – bliver del af stort byudviklingsprojekt
Studerende, forskere og undervisere fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering – med ph.d. stud. Alberte Hyttel Reddersen, lektor Thomas Kampmann og adjunkt Victor Boye Julebæk som projektansvarlige – deltager på udstillingen i den danske pavillon med titlen Build of Site. Hovedkurator Søren Pihlmann har fokus på transformation med afsæt i den danske pavillon. Forskere og studerende har bidraget med bl.a. opmåling, bygningsarkæologiske undersøgelser, ressourcekortlægning, arkivstudier til udstillingen. (Giardini)
Arkitekturbiennalen afholdes hver andet år. Sidste åbningsdag i år er d. 23. november