Christensen og Co vinder stort folkeskolebyggeri

Christensen & Co. Arkitekter skal tegne Danmarks første folkeskole til "fremtidens læring."
Illustration: Christensen og Co Arkitekter.
Illustration: Christensen og Co Arkitekter.

Der er sat formelle underskrifter på, at det er Christensen & Co. Arkitekter, der i kappestrid med 24 andre af Danmarks arkitektfirmaer vandt konkurrencen om at tegne Læringshuset Nærheden i Høje-Taastrup Kommune. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Læringshuset Nærheden er den første folkeskole i Danmarks, der fra den første streg til den sidste sten bygges til fremtidens læring – det vil sige en en skole, hvor eleverne lærer ved at undersøge, ideudvikle og designe løsninger på konkrete problemer i deres omverden.

Christensen & Co. Arkitekter med Kjaer & Richter vandt konkurrencen om at tegne Læringshuset Nærheden efter en intens kappestrid, hvor 25 teams var prækvalificerede, inden der blev udvalgt 5 teams til den endelige konkurrence.

Blandt de 5 forslag kom en sidste fase, hvor forslag fra henholdsvis Christensen & Co. Arkitekter og Henning Larsen Architects blev uddybet, inden bedømmelseskomiteens kårede forslaget fra Christensen & Co. som vinder.

Proces med brugerinddragelse

I den kommende tid konkretiseres og detaljeres tegningerne til Læringshus Nærheden i en kreativ proces med brugerinddragelse, hvor Christensen & Co. Arkitekter får input fra kommunens pædagogiske og administrative personale og deltagere fra virksomhederne i skolens Advisory Board.

Herefter sendes byggeopgaven i udbud, og Læringshuset Nærheden ventes klar i 2021. Skolen bliver på ca. 15.500 m2 og får fem klasser i alle årgange samt daginstitution og idrætshal.

Relateret indhold