Calum investerer i NærHeden

Projektudvikleren har købt11.000 kvadratmeter byggefelter med plads til 140 etageboliger.
Calums administrerende direktør Jakob Axel Nielsen fortæller, at Calum vil opføre 140 boliger fordelt på de to nyerhvervede byggeretter i udviklingsområdet NærHeden. Arkivfoto: Torben Jastram.
Calums administrerende direktør Jakob Axel Nielsen fortæller, at Calum vil opføre 140 boliger fordelt på de to nyerhvervede byggeretter i udviklingsområdet NærHeden. Arkivfoto: Torben Jastram.

Med en investering på et trecifret millionbeløb i to byggefelter på tilsammen 11.000 byggeretsmeter sætter det aalborgensiske ejendomsudviklingsfirma, Calum, nu gang i etableringen af et større boligområde i byudviklingsområdet Nærheden mellem Roskilde og København.

Calum opfører i alt 140 etageboliger på 65 til 105 kvadratmeter i området.

Efterspørger høj kvalitet og lys

– Boligerne bliver et spændende alternativ til de ofte meget højt prissatte boliger i København og indre Roskilde, ingen tvivl om det. Omdrejningspunktet i arkitekturen i Nærheden bliver høj kvalitet i valg af materialer samt masser af lys i form af store vinduer og eventuel adgang til altaner. Det giver den friskhed og åndbarhed, som boligsøgende efterspørger i dag, siger administrerende direktør hos Calum, Jakob Axel Nielsen.

Et andet vigtigt aktiv ligger implicit i navnet Nærheden, forklarer man hos Calum. Boligerne ligger nemlig tæt på både byen og naturen ved Naturpark Hedeland.

– Hedehusene station ligger kun 100 meter væk, og fra ens bolig man kan være inde i Roskilde by på 10 minutter og i København på 20. Det gør det overskueligt for mange at pendle frem og tilbage, uddyber Jakob Axel Nielsen.

Beboerne skal trives

Calum er i gang med at udpege, hvilke arkitekter der skal designe byggeriet. Linjen i tilsvarende Calumbyggerier er, at arkitekturen både skal sikre arkitektonisk kvalitet samt beboermæssig trivsel. Det opnår man bl.a. ved at lade arkitekturen understøtte interaktionen og fællesskabet mellem beboerne.

– Derfor får de kommende Nærheden-indflyttere også adgang til en række fællesarealer og fællesfaciliteter af høj kvalitet, som selskabet NærHeden P/S stiller til rådighed. Bl.a. fire kvarterhuse, som beboerne kan låne til private formål, et udekøkken, byhaver og en bålhytte. Herudover opfører kommunen en ny ambitiøs folkeskole i samarbejde med LEGO Education, forklarer direktøren.

Sådan ser der ud i dag på byggegrunden i Nærheden.
Sådan ser der ud i dag på byggegrunden i Nærheden.

Relateret indhold