Havnefronten bliver et stort åndehul, der samler by og borgere, mener Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Uden hegn og bomme omkring sig vil letbanen være med til at puste liv i området.
Sådan bliver Aarhuses nye havnefront
Gravemaskiner, afspærringer og bunker af sand er det tydelige billede på, at vision bliver til virkelighed på havnefronten i Aarhus: Nu smelter by og havn sammen.
– Den nye havnefront kan sammenlignes med dengang, vi åbnede åen. Aarhus vil orientere sig mod vandet på en helt anden måde end før, og det kan styrke livskvaliteten for de tusindvis af mennesker, der bor, arbejder og passerer forbi langs havnen, siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Kommunen anlægger flere pladser i området. Den største af dem er Havnepladsen, der med sine 12.000 kvadratmeter bliver over dobbelt så stor som Store Torv og Lille Torv tilsammen.
Letbanen er en vigtig nøgle
Fra maj 2017 vil letbanen spille en vigtig rolle på havnen. Det er slut med de bomme og hegn, der på Aarhus Nærbane har skabt en barriere mellem by og havn i Aarhus. På strækningen fra Europaplads til Østbanetorvet/Hjortholmsvej vil letbanen køre blandt de øvrige trafikanter. ‘Shared space’ kaldes princippet.
– Letbanen er et nøgletiltag, der vil føre mange mennesker til og forbi havnen uden at støje. Samtidig bliver havnefronten behagelig for de gående, når vi ikke længere har hegn langs banen, siger Kristian Würtz.
– På trafikknudepunkter er der ofte luftforurening, men her vil der være frisk luft. Det betyder noget for, hvilken slags liv vi får, tilføjer han.
Fra træt bagside til livlig forside
Claus Rehfeld Moshøj, direktør i Aarhus Letbane, deler rådmandens begejstring for den nye havnefront. Selvom store dele af strækningen lige nu er en byggeplads, ser letbanedirektøren allerede effekten af, at grænserne mellem by og havn udviskes.
– Det, der tidligere var byens bagside, er blevet til byens forside. Centrum trækker sig ned mod havnen, og så godt som alle bygninger på havnefronten er blevet renoveret eller i gang med at blive det. At letbanen ikke bliver adskilt fra den øvrige trafik, giver både visuelt og fysisk en fri forbindelse mellem by og havn, siger han.
Letbanens frie færden stiller dog også nye krav til de øvrige trafikanter, forklarer Claus Rehfeld Moshøj:
– Når man går på de åbne pladser, er det vigtigt at holde øje med, hvad man laver. Fodgængere og cyklister kan fint krydse letbanens spor, men det er en transportkorridor, så det er ikke en god idé at færdes på eller lige op ad sporene.
Lav hastighed og klare markeringer
På havnen vil letbanen højst køre 30 km/t, og den bremser markant hurtigere end almindelige tog. Letbaneføreren kan også aktivere en magnetskinnebremse, så toget straks hægter sig fast til skinnen og standser. Aarhus Letbane iværksætter desuden en række tiltag, der skal gøre det nemt og sikkert at færdes på havnen.
– Letbanesporene vil få en særlig farve og belægning, og der vil være små forhøjninger langs sporene. Det skal gøre det let at fornemme, om man kan komme i vejen for toget. Især bag Toldboden er der dårlige oversigtsforhold, så her gør vi ekstra meget ud af markeringerne, siger Claus Rehfeld Moshøj.
Han tilføjer, at Aarhus Letbane har hentet inspiration i Schweiz og Frankrig, hvor shared space er udbredt:
– Et godt eksempel er den store Place Massena tæt på havnen i Nice. Selv når pladsen er fuld af liv, så har letbanen fri passage takket være skiftet i farver og overflader, som intuitivt får folk til at holde sig fra sporene.
