BaseCamp Student projekt vinder international guldpris

BaseCamp Students projekt i Lyngby har fået tildelt guldprisen "Golden A' Design Award in Architecture, Building & Structure Design.
Projektet består af 639 ungdomsboliger. Pressebillede.
Projektet består af 639 ungdomsboliger. Pressebillede.

Den internationale guldpris i design gives for arkitektur, byggeri og strukturelt design i særklasse. Prisen er den anden i rækken for BaseCamp Students projekt på Skovbrynet i Lyngby.

– Vi er positivt overraskede og samtidig ydmyge over at vinde denne prestigefulde, internationale pris. I projektudviklingen har vi haft fokus på at skabe et funktionelt, unikt og bæredygtigt vartegn for Lyngby, sikre en høj kvalitet i byggeriet samt indtænke udfordrende arkitektur, som integreres i omgivelserne med et unikt, rekreativt miljø, som inviterer både borgere og beboere ud i det grønne, siger  Jesper Dam, direktør og partner hos BaseCamp Student Scandinavia.

BaseCamp Students projekt i Lyngby omfatter 639 ungdomsboliger i et byggeri, der slynger sig ind i landskabet og muliggør en cirka 800 meter lang gå- og løberute på taget med særlige udsigtspunkter, og hvor beboere kan dyrke urtehave. I alt anlægges der 26.000 kvadratmeter grønt areal, hvoraf 8100 kvadratmeter er på bygningens tag.

Relateret indhold