Byrådet i Aarhus har vedtaget en ny arkitekturpolitik, der skal sætte retningen for, hvordan Aarhus også i fremtiden er en levende og bæredygtig by og kommune med god arkitektur og høj bykvalitet. Det betyder bl.a., at bygherrer vil blive stillet overfor flere krav i forhold til byudviklingen.
Stadsarkitekt Anne Mette Boye står i spidsen for implementering af arkitekturpolitikken ‘Politik for Bykvalitet og Arkitektur’, der skal indarbejdes i alle afdelinger i Teknik og Miljø.
– Det er afgørende, at vores nye politik ikke bare bliver en politik til skuffen. Den skal bruges aktivt – både af politikerne, forvaltningen og borgerne. Vi har lagt en ambitiøs plan for, hvordan vi implementerer den. Det er vedvarende arbejde, vi ikke bliver færdigt med. Vi skal fortsætte med at indarbejde og inkorporere den. Det sker i samarbejder både internt og med Aarhus Kommunes mange aktører, siger Anne Mette Boye.
Otte pejlemærker
I udarbejdelsen af politikken har der været fokus på, at den kan bruges som et værktøj i dagligdagen. Derfor er politikken opbygget af to konkrete værktøjer, alle kan bruge i dialogen om god arkitektur og bykvalitet.
Arkitekturpolitikkens to konkrete værktøjer er henholdsvis et Aarhusbillede og otte pejlemærker, der på hver sin måde belyser kvaliteter, kommunen ønsker i byudviklingsprojekter. De fungerer som et værktøj, som politikerne skal bruge, når de skal beslutte, hvordan vores kommune skal udvikle sig i fremtiden.
De otte pejlemærker
1. Bykvalitet i samspil med landskab og natur
2. Blandede bydele styrker vores mangfoldighed
3. Bylivsknudepunkter samler
4. Arkitekturen er generøs
5. Vi bygger videre på historien
6. Forbindelser væver bydele sammen
7. Lokalt engagement skaber god bykvalitet
8. Partnerskaber løfter bykvalitet og arkitektur
Arkitekturuge og dialogmøder
Den nye arkitekturpolitik er politikernes fælles vision og retning for arbejdet med arkitektur og byudvikling i fremtiden. Internt i Teknik- og Miljø-forvaltningen vil man bl.a. arbejde med en ny stedslæsningsmodel og et 360-graders dialogværktøj, der skal sikre, at politikken realiseres og indtænkes i byudviklingsprojekter.
Stedslæsningsmodellen skal bruges, når projekter opstartes for at identificere de eksisterende kvaliteter, der skal videreføres. Et revideret 360-graders dialogværktøj, der tager udgangspunkt i politikkens pejlemærker, skal bruges i både dialog med bygherre og som retning for projekter og indsatser.
– Arkitekturen skaber de fysiske rammer, vi bor og lever i hver dag. Med vores nye arkitekturpolitik definerer vi, hvad god bykvalitet og arkitektur skal være, og hvad vi kræver, hvis man gerne vil bygge i vores by. Et byggeprojekt kan ikke bare ses isoleret. Det skal respektere den karakter og sjæl, der er i området, og det skal give noget tilbage til sine omgivelser. Det kan være et offentligt tilgængeligt grønt område, en tagterrasse med udsigt over byen eller et samarbejde med områdets foreninger og institutioner, lyder det fra Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø.
Vil stille endnu flere krav til bygherrer
Han vil bl.a. bruge det succesfulde Nye-projekt som pejlemærke for fremtidige samarbejder med bygherrer:
– I dag bruger vi mange flere kræfter end tidligere på at skabe gode rammer for det liv, der skal leves i områderne mellem nyopførte boliger, men jeg vil gerne, at vi stiller endnu flere krav i byudviklingen. Vi skal bruge Nye, når vi taler med bygherrer. Vi skal insistere på, at byudviklingen sker i samspil med omgivelserne og den eksisterende natur. Mange af de ting, som er gode i Nye, skal overføres til andre byudviklingsprojekter, og det er jeg sikker på, at bygherrerne vil forstå behovet for.
Teknik og Miljø vil også sætte arkitektur og bykvalitet på dagsorden, så der årligt bliver fokuseret og fulgt op på politikken.
Det sker bl.a. under en kommende arkitekturuge i 2023, dialogmøder og et testtiltag, hvor et nyt Aarhus by- og landsskabslaboratorium vil igangsætte forsøgsprojekter og initiativer, der understøtter udvikling af arkitektur og bykvalitet i Aarhus Kommune.
