For en måned siden blev Verka Collective lanceret. Et såkaldt arkitektkollektiv i Europa med ret vilde ambitioner.
De vil have over 1.000 medarbejdere over hele kontinentet på deres fælles platform – på kun to år.
Verka Collective rummer allerede ledende arkitektvirksomheder som Vilhelm Lauritzen Architects, Kjaer & Richter, STED og Hamburg-baserede Heine Plan.
Nyt arkitekturkollektiv skal være 1.000 medarbejdere i Europa: ”Et opgør mod mastodonterne”
Nu styrker de kollektivet yderligere med ansættelsen af en ny chef, oplyser de:
– Vi er meget glade for at hente Frida ind i Verka Collective. Hun forstår arkitektur som både forretning og samfundsansvar, — og hun ved, hvad det kræver at bygge organisationer, der kan levere på begge dele, siger Frants Nielsen, CEO, Verka Collective og fortsætter:
– Det er præcis det, vi har brug for, når vi nu ruster os til næste fase af vores vækst.
Frida Ferdinand har mere end 10 års erfaring med strategi, forretningsudvikling og ledelse i arkitektbranchen.
Digitalt byggeri er ikke fremtiden, det er hverdagen – og det er sammenhængen, vi mangler
Hun har arbejdet med at koble arkitekturens samfundsmæssige potentialer til forretningsudvikling og organisationsopbygning. Og så har hun endda erfaring fra både større internationale tegnestuer, hvilket et meget relevant for at føre visionerne ud i livet, ifølge kollektivet.
– Verka Collective er et af de mest spændende projekter inden for arkitektur i Europa i dag, siger Frida Ferdinand.
– Jeg er overbevist om, at branchen har brug for nye samarbejdsformer og modet til at tænke større – ikke kun kommercielt, men også i forhold til den rolle, arkitekturen spiller i samfundet.
