Du bor med dine forældre i et delehus, og din pakke henter du på en metrostation.
Sådan kan et fremtidigt scenarie se ud, når bæredygtighed møder arkitektur og byplanlægning.
I hvert fald ifølge Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter og arkitekterne Jana Poseehn og Meggan Collins, der gav deres bud på bæredygtige fællesskaber til Building Green 2019.
Startede med venligboliger
For når Københavns Kommune vil være CO2-neutral i 2025 og når der samtidig opstår nye behov for boligtyper og boligstørrelser, så skal der tænkes nyt.
– Der er 1,2 millioner mennesker, der bor alene i Danmark, og det skaber jo nye behov for boliger til en rimelig kvadratmeterpris, sagde Søren Rasmussen i sit oplæg.
Derfor arbejder ONV Arkitekter på boligformer, der opfylder de nye behov. Idéen startede egentlig, da flygtningekrisen var på sit højeste, og flygtninge fra Syrien kom vandrende ad de danske motorveje.
– Der tænkte vi, at det kunne ikke være rigtigt, at de skulle indkvarteres under kummerlige forhold, så derfor fandt vi på Venligboligerne, hvor man kunne huse en syrisk familie i en mindre bolig i baghaven, fortæller Søren Rasmussen.
To huse i ét
Det er den type “kasseboliger”, som har skabt grundlaget for idéerne for flere fleksible boliger med fællesskab som omdrejningspunkt.
– Vi kan bygge billigt på den måde, og det kan bruges i boligfællesskaber, hvor man har et fælles ansvar for hinanden, som for eksempel Almen Bolig Plus. Det kan også være, man køber et sommerhus sammen, der egentlig er flere af kassehusene sat sammen, så man stadig bevarer sit privatliv, fortalte Søren Rasmussen.
En af de nyere videreudviklinger af kassehuset er Generationshuset, hvor man forestiller sig, at en familie kan bo med børn fra start, og i takt med at børnene bliver voksne, kan de overtage noget af boligen, og når de får børn, kan de overtage flere værelser, så man til sidst deler boligen efter de nye behov, der opstår.
– Vi har undersøgt reglerne, og man må gerne bygge huse side om side på den måde, bare man har en dør imellem. Og det, kan man sagtens forestille sig, kunne være en foldedør, så man har muligheden for at lave ét stort rum, fortalte Søren Rasmussen.
Metroen som godstransport
Også i byplanlægningen bør man arbejde med, hvordan man tilpasser infrastruktur med de behov, der er for transport af mennesker men ikke mindst også af gods.
Det fortalte Jana Possehn og Meggan Collins, der er arkitekter MAA, og som har arbejdet på et afgangsprojekt med Københavns nye Metro i centrum.
– Vi foreslår, at man laver en “low emission zone”, ligesom i London, hvor man inden for den zone benytter metroen som transport af varer, fortalte de to arkitekter i deres oplæg.
Tanken er, at bruge den allerede eksisterende CO2-venlige transport til at dække behovet for omdeling af pakker. For forbruget stiger, og pakkerne vil der fortsat være behov for at uddele. Men i Metroen ligger der et hidtil uset potentiale for at fragte gods, mener de to arkitekter.
– Der findes tidsintervaller, hvor der ikke er myldretid, som kunne bruges til at omdanne metroen til et distributionstog, og samtidig vil kunder kunne hente sine pakker på de allerede tilgængelige metrostationer, forklarede Jana Possehn i oplægget.
